Ekspedition skjulte ting: Et tekno-antropologisk studie af videnskabelig praksis, teknologisk eksperimentering og vidensproduktion på en forskningsekspedition
Oversat titel
Expedition hidden things: A techno-anthropological study of scientific practice, technological experimenting and knowledge production on a scientific research expedition
Forfatter
Bagge-Petersen, Claudia Maria
Semester
4. semester
Uddannelse
Udgivelsesår
2014
Afleveret
2014-06-10
Antal sider
81
Abstract
Den 10. oktober 2013 sejlede et forskningsskib fra Grønlands kyst for at undersøge, hvordan gasser bevæger sig mellem hav og atmosfære. Ekspeditionen ville især finde ud af, hvad der sker i storme med vind over 15 m/s og bølger op til 15 meter: Hvordan ændrer gaskoncentrationerne sig, og hvordan kan man overhovedet måle dem under så voldsomme forhold? Forskerne tog både velafprøvede metoder med, som virker i svagere vind, og nye, specialbyggede instrumenter, der skulle stå deres prøve. Ombord var 11 forskere, 24 besætningsmedlemmer og én tekno-antropologistuderende, og de havde knap seks ugers sejlads foran sig for at jagte storme. I august 2013 forsøgte jeg som tekno-antropologistuderende at få plads på et skib for at studere denne form for forskning. Mit udgangspunkt var, at den videnskabelige ekspedition ofte er blevet overset i Science and Technology Studies (STS), selv om feltet har undersøgt mange andre teknovidenskabelige arenaer. Tidligere antropologiske beskrivelser af ekspeditioner har ofte fokuseret på, hvordan forskere søger anerkendelse ved at opsøge ekstreme miljøer, og de har tit handlet om antropologers egne feltrejser (som Malinowskis klassiske studie). Efter nogle ugers venten fik jeg adgang: en ekspeditionskoordinator fra UNOLS fandt en ledig køje til mig på Nordatlanten-ekspeditionen med R/V Knorr under projektet HiWinGS om klimamodeller og gasudveksling mellem hav og atmosfære. Forskningslederen, Byron, sagde ja. Specialets ambition er at vise, at den videnskabelige ekspedition bør forstås som et særligt forskningssite med egne regler og praksisser, som adskiller sig fra andre typer af forskningsmiljøer.
On October 10, 2013, a research vessel left the coast of Greenland to study how gases move between the ocean and the atmosphere. The expedition focused on what happens during storms with wind speeds over 15 m/s and waves up to 15 meters: How do gas concentrations change, and how can they be measured under such extreme conditions? The team brought both tried-and-tested methods that work in lighter winds and new, purpose-built instruments that would be put to the test. On board were 11 scientists, 24 crew members, and one techno-anthropology student, with nearly six weeks at sea ahead to chase storms. In August 2013, as a techno-anthropology student, I sought a berth on a ship to study this kind of research. My starting point was that the scientific expedition has often been overlooked in Science and Technology Studies (STS), even though the field has examined many other technoscientific sites. Earlier anthropological accounts of expeditions have often emphasized how researchers seek recognition by entering extreme environments, and they have frequently focused on anthropologists’ own field expeditions (such as Malinowski’s classic work). After a few weeks, I gained access: an expeditions coordinator from UNOLS found me a berth on a North Atlantic voyage aboard R/V Knorr, part of the HiWinGS project on climate models and gas exchange between ocean and atmosphere. The research leader, Byron, agreed to include me. This thesis argues that the scientific expedition should be understood as a distinct research site with its own rules and practices, different from other research settings.
[Dette resumé er genereret ved hjælp af AI]
Emneord