Ejendomsbranchens påvirkning af ESG
Oversat titel
ESG's affection on the real estate industry
Forfattere
Kær, Andreas Nyeng ; Pedersen, Emilie Athena Haugaard Bering ; Jensen, Camilla Fønss
Semester
4. semester
Uddannelse
Udgivelsesår
2026
Resumé
Projektet undersøger, hvordan ESG-faktorer (miljø, sociale forhold og ledelse) påvirker værdiansættelsen af investeringsejendomme, og om regnskabslæsere får tilstrækkelig indsigt i, hvordan disse forhold indarbejdes. Med afsæt i markedstendenser, hvor ejendomme med stærke ESG-profiler oplever højere efterspørgsel og lavere afkastkrav, mens svagere profiler risikerer at blive stranded assets, sammenlignes to udbredte værdiansættelsesmodeller: den afkastbaserede model og DCF-modellen. Gennem et komparativt case‑design med to hypotetiske, men realistiske ejendomme – identiske i størrelse og beliggenhed, men med henholdsvis grøn og ikke‑grøn profil – belyser analysen, hvordan ESG kan påvirke input og resultater i de to modeller. DCF-modellen viser sig bedre egnet til at indarbejde forventede ændringer i cash flows, investeringer og risikopræmier, mens den afkastbaserede model fremstår mere statisk. En gennemgang af gældende rapporteringskrav og praksis peger desuden på væsentlige informationshuller: mange virksomheder er ikke forpligtet til at tydeliggøre, hvordan ESG er reflekteret i værdiansættelsen, hvilket kan begrænse gennemsigtigheden for brugere af årsrapporter.
This project examines how ESG factors (environmental, social, and governance) influence the valuation of investment properties and whether users of annual reports receive sufficient insight into how these factors are incorporated. Drawing on market evidence that properties with strong ESG profiles face lower required returns and higher tenant demand, while weaker profiles risk becoming stranded assets, the study compares two common valuation approaches: the income-based model and the discounted cash flow (DCF) model. Using a comparative case design with two hypothetical but realistic properties—identical in size and location but with green versus non‑green profiles—the analysis illustrates how ESG can affect model inputs and outcomes. The DCF model proves better suited to reflect expected changes in cash flows, capital expenditures, and risk premiums, whereas the income-based model is more static. A review of current reporting requirements and practice further indicates notable information gaps: many firms are not obliged to make explicit how ESG is reflected in valuations, limiting transparency for annual report users.
[Dette resumé er genereret med hjælp fra AI direkte fra projektet fuldtekst]