Ejendomsbranchens påvirkning af ESG
Oversat titel
ESG's affection on the real estate industry
Forfattere
Kær, Andreas Nyeng ; Pedersen, Emilie Athena Haugaard Bering ; Jensen, Camilla Fønss
Semester
4. semester
Uddannelse
Udgivelsesår
2026
Resumé
Projektet undersøger, hvordan ESG‑faktorer påvirker værdiansættelsen af investeringsejendomme, og om regnskabslæsere får tilstrækkelig indsigt i, hvordan disse forhold indarbejdes i årsrapporterne. Med udgangspunkt i markedsobservationer om lavere afkastkrav og højere efterspørgsel for ejendomme med stærke ESG‑profiler og risiko for “stranded assets” for ejendomme med svage profiler, sammenligner projektet to udbredte værdiansættelsesmodeller: den afkastbaserede model og DCF‑modellen. Metodisk anvendes et kvalitativt, komparativt case‑design med to hypotetiske, men realistiske ejendomme, der er identiske i størrelse og beliggenhed, men adskiller sig på ESG‑profil (grøn versus ikke‑grøn). Casene værdiansættes i begge modeller for at belyse, hvordan ESG kan påvirke afkastkrav, driftsomkostninger, tomgang, investeringsbehov og fremtidige cash flows, samt hvor godt modellerne kan rumme disse forhold. Analysen peger på, at DCF‑modellen er bedre struktureret til at indarbejde ESG, fordi den eksplicit håndterer forventede ændringer over tid, mens den afkastbaserede model er mere statisk. Projektet identificerer samtidig et rapporteringsgab, hvor mange virksomheder ikke tydeligt kobler ESG‑data til værdiansættelsesforudsætningerne, hvilket kan begrænse sammenlignelighed og beslutningsnytte for regnskabsbrugere.
This project examines how ESG factors influence the valuation of investment properties and whether users of annual reports receive sufficient insight into how these factors are incorporated. Building on market observations that higher‑ESG properties trade at lower required returns and face stronger tenant demand, while low‑ESG assets risk becoming stranded, the study compares two common valuation models: the income‑based (yield) model and the discounted cash flow (DCF) model. Methodologically, it uses a qualitative, comparative case design with two hypothetical but realistic properties identical in size and location yet differing in ESG profile (green versus non‑green). Both cases are valued under each model to illustrate how ESG can affect required yields, operating costs, vacancy, capex, and future cash flows, and to assess each model’s capacity to capture these effects. The analysis finds that the DCF model is better structured to integrate ESG because it explicitly models expected changes over time, whereas the income‑based model is more static. The project also identifies a reporting gap: many companies do not clearly link ESG information to valuation assumptions, limiting comparability and decision usefulness for report users.
[Dette resumé er genereret med hjælp fra AI direkte fra projektet fuldtekst]