Egholm Refugium

Abstract

For at ankomme til refugiet tager gæsten fra Aalborg by med Egholm færge. Færgen sejler langsommeligt over Limfjorden, så der er masser af tid for gæsten til at omstille sig til de nye sanseindtryk; her erstattes bilernes faren med lyden af et rigt fugleliv og vindens friske stød er til at mærke på kroppen. Færgemanden hilser og sejler mod lejet på Egholm. På Egholm kan gæsten tage den raske travetur til fods ind mod øens land og beundre den vilde natur og det rige dyreliv der findes her. Det er også muligt at tage en bil og køre gennem dette forløb, hen til refugiets grund hvor man kan parkere i skovbrynet mod nord. Der er et lille stykke at gå hen til hovedbygningens nordlige facade, hvor en naturligt formet sti i landskabet sørger for gangen. Nordfacaden synes større og større med dens monolitiske udtryk som gæsten bevæger sig mod indgangen og receptionen. Da gæsten bevæger sig op ad trapperne til refugiets plan, åbenbares hovedbygningens hemmelighed; arbejdsbygningerne og atelieret i den mørke Limfjord som gæsten kan følge ud i horisonten. I receptionen blev gæsten spurgt ind til sine arbejdsvaner hvortil svaret var at der nok blev arbejdet mest i de tidlige morgentimer. Gæsten har fået tildelt det arbejdsrum som personalet efter erfaring fandt mest passende. Udenfor arbejdsbygningen bevæger gæsten sig langs den cirkulære gangbro over Egholms landskab. Landskabet ændrer karakter mod diget, hvor en rislende lyd af vand fra den lille bæk under gæsten leder hans syn hen langs diget som passeres i samme niveau. En lyst til at udforske øen sætter en tanke i mente hos gæsten som bevæger sig over diget og hen over vandet fra Limfjorden. Arbejdsbygningerne tårner sig op fra vandet og opleves som bastante tårne med lige præcis den egenskab gæsten ønsker; mulighed for at lukke sig inde og fordybe sig i sit arbejde. Det cirkulære gangforløb forlades langs en forgrening der leder ind mod centrum af bygningskomplekset. Forløbet skifter til den vertikale fordelingstrappe ved tårnet. Cortenstålet på bygningernes facade passeres langs det vertikale trappeforløb der sørger for en bedre og bedre udsigt over landskabet og refugiet. Gæsten træder ind i sit arbejdsrum der byder velkommen med sine varme og mere humane træflader. Der er ikke meget andet at gøre end at kaste sig over arbejdet efter tingene er kommet på plads. Som gæsten sidder med sit projekt kan udsigten til Egholms natur nydes i samspil med refugiets andre bygninger. Lyset oplyser arbejdspladsen og lader den kærkomne soveplads stå hen i en svagere belysning. Klokken 19 er det tid til at bevæge sig udenfor, men det regner i den danske natur. Gæsten lægger arbejdet fra sig og bevæger sig udenfor med sin tildelte paraply, hen mod hovedbygningen hvor de øvrige gæster har sat sig til rette. Kokken forbereder det sidste af dagens tre måltider og snakken falder på involverende emner. Sammen med et par af de andre gæster aftales det at mødes i pejsestuen senere den aften. Gæsten nyder disse afbræk fra sit arbejde som har sit sted i arbejdsrummet. Efter en lang dag går gæsten i seng. Næste dag vækkes gæsten af solens stråler der indtager rummet. Arbejdspladsen står klar og byder en ny dag. Det er netop om morgenen solen rammer det arbejde der blev sat på hold dagen før. Gæsten føler sig opladet og griber sin foretrukne tid på døgnet til at arbejde igennem. Det kan være morgenmaden må vente i dag, men nu arbejdes der på fornyet energi og den stimulering som samtalerne med de andre gæster gav dagen forinden.

What is a refuge? This question is the primus motor for this project. The question could be answered in several different ways, and when confronted with the following design of strategy that the answer requires to realize the architectural design of a building, the potential outcome of the project is very open. The design of this particular refuge seeks to accommodate a need for calm and immersion in work for research, studies, writing and the visual arts. The design of the refuge seeks to answer these needs by creating distance from the everyday life of the visitor, be it the life of the city or the life of the suburbs. The site of the refuge was chosen as a consequence of this answer, or design parameter, to be on the small island of Egholm, just north of Aalborg. Being close to the city, yet clearly detached from it, the island provides the transition that creates the distance needed to the mainland. The transition is taken from the city by boat across Limfjorden, the seaway, to the island of Egholm, across the flat land of fields to the relatively wild part of the island that presents its rich animal life both visually and auditory, as well as the rich vegetation. On the coast on the southwestern part of Egholm the site is presented to the visitor. These transitions is developed even further in the design of the refuge. As one Is presented to the site, one is greeted by the main building, a large, square, monolithic building, clad in rusty steel and concrete. The indoors is welcoming with its warm wooden surfaces that stands in contrast to the often bleak and murky weather of the danish outdoors. The building complex consisting of towers placed in the water of Limfjorden reveals itself as one ascends the stairs to the “level of the refuge”. The level of the refuge being the level of the dyke, that until this moment has concealed the vista of Limfjorden from the visitor. A raised walkway in the shape of a circle encompasses the towers that seems to be standing arbitrarily In the shallow water. The walkway takes the visitor on a journey to the outdoors again, walking over the landscape, a small brook, across the dyke and above the changing waters of Limfjorden to the designated tower, where a vertical distribution stair leads up to ones workroom. These transitions seeks to create the significant distance to the everyday life of the visitor. The aim of creating calm and space for immersion in work are linked. The calm is sought in order to achieve the surplus to immerse in a given work. The theory of prospect and refuge, coined by Jay Appleton in 1975 is used as an inspiration to design spaces that accommodates these needs. The interior of the work areas, be it for the writer or the painter, offers brightly daylit spaces. In contrast to the secondary spaces such as the sleeping area, entrance, toilet and bath, these workspaces offers a higher room height, creating a subtle transition between them. The consciousness of the dimmer lit, lower areas of the work room, from the work area, creates the calm notion of the possibility of refuge while working. The view to the outside from the work area offers the awareness of secondary places of prospect and refuge, namely the walkway and the other buildings respectively. The designed refuge makes use of this definition of the refuge and the following transition and theory of prospect and refuge to answer the proposed question. Together with the integrated design process, using energy calculation while sketching the design of the refuge, and making use of passive as well as active means to lower the use of energy the project comply with energy consumption of the danish building regulation predicted 2020.

A master thesis from Aalborg University

Egholm Refugium

[Egholm Refuge]