Efterforskning af forsikringssvig
Oversat titel
Investigation of insurance fraud
Forfattere
Heilskov, Louise Kjærgaard ; Rasmussen, Isabel Natasha Perez
Semester
4. semester
Uddannelse
Udgivelsesår
2016
Afleveret
2016-05-12
Antal sider
50
Resumé
Specialet undersøger, hvilke muligheder og begrænsninger danske forsikringsselskaber har for at efterforske mistanke om forsikringssvig ved skadens indtræden, både før og efter udbetaling af ydelser. Forsikringssvig forstås som forsætlig vildledning med henblik på uberettiget erstatning, fx ved urigtige oplysninger om hændelsesforløb, skadeomfang eller værdi. Da forsikringsaftaleloven ikke regulerer selve efterforskningen, kortlægger specialet den gældende ret gennem en retsdogmatisk metode med inddragelse af lovgivning, god skik-regler, persondataregler og praksis. Analysen gennemgår mistankegrundlaget, den fri undersøgelsesret og en række efterforskningsmetoder (afklarende dialog, tekniske undersøgelser som tele- og mastedata, aflytning, sagkyndige erklæringer og GPS-sporing; indhentning af oplysninger fra tredjemand samt offentlige og ikke-offentlige kilder; observation i offentligt og ikke-offentligt rum) samt orienterings- og oplysningspligter. Der afgrænses fra aftaleretlige og strafferetlige følger af svig og fra situationer, hvor der foreligger forudgående samtykke til undersøgelsen. Endelig belyses retsvirkningerne ved tilsidesættelse af reglerne, herunder brud på god skik og spørgsmålet om anvendelse af ulovligt tilvejebragte beviser i civil ret, hvilket rejser praktiske dilemmaer for efterforskningens rammer. Specialets bidrag er en systematisk klarlæggelse af de retlige grænser for forsikringsselskabers efterforskning og de risici, der knytter sig til overskridelse heraf.
This thesis examines the options and legal limits for Danish insurers to investigate suspected insurance fraud when a claim is made, both before and after benefit payments. Insurance fraud is defined as intentional misrepresentation aimed at obtaining undue compensation, for example by providing false information about the occurrence, circumstances, extent, or value of a loss. As the Insurance Contracts Act does not regulate investigative steps, the thesis applies a doctrinal legal method to identify and systematize applicable law, drawing on legislation, rules of good practice, data protection rules, and case law. The analysis addresses the basis for suspicion, the general freedom to investigate, and specific methods (clarifying dialogue; technical measures such as telecom and cell-site data, interception, expert opinions, and GPS tracking; obtaining information from third parties and from public and non-public sources; and observation in public and non-public spaces) as well as notification and information duties. The scope excludes contractual and criminal consequences of fraud and situations where prior consent to investigation has been given. Finally, it discusses the legal effects of non-compliance, including breaches of good practice and the courts’ approach to unlawfully obtained evidence in civil proceedings, which poses practical dilemmas for the effectiveness of the regulatory framework. The thesis provides a structured clarification of the legal boundaries for insurers’ investigations and the risks associated with overstepping them.
[Dette resumé er genereret med hjælp fra AI direkte fra projektet (PDF)]
