Effektivitetsmålinger og karaktergivninger i det moderne arbejdsliv

Performance measurements and gradings in modern work life

Holst, Mads Boye ; Møller, Kasper Vestergaard

4. semester

Anvendt Filosofi, Kandidat

2019

2019-05-31

140

Dette speciale undersøger filosofisk, hvordan organisatoriske præstationsmålinger og bedømmelser påvirker betingelserne for et godt arbejdsliv. I omkring 30 år har New Public Management (NPM) præget den danske offentlige sektor med klare standarder, fokus på output og omfattende målinger – noget der er blevet bredt kritiseret. Specialet peger også på de logiske problemer ved at bruge de samme standardiserede styringsværktøjer i meget forskellige organisationer og menneskelige praksisser. Et casestudie af danske hospitaler viser, hvordan sygeplejersker og læger har ændret deres praksis for at forbedre målte resultater og gøre hospitalerne mere effektive. Derudover analyseres forberedelsesskemaer til medarbejderudviklingssamtaler (MU-samtaler), som tydeligt afspejler NPM-inspireret regulering. Med Karl Marx’ teori om fremmedgørelse (at blive fremmed over for hinanden, arbejdsprocessen og arbejdets produkt) finder specialet, at præstationsmålinger bidrager til øget fremmedgørelse blandt hospitalsansatte. Samtidig viser analysen, at Marx’ klassiske fremmedgørelsesform ikke er fuldt gældende i dag, fordi sygeplejersker kan udvikle alsidighed uden for arbejdstiden. Med Jürgen Habermas’ teori om kommunikativ handlen (kommunikation rettet mod gensidig forståelse) viser specialet, at måleregimer kan føre til systemdominans, hvor livsverdenen – fælles normer, værdier og meningsskabende samtaler – bliver trængt tilbage. Det forringer betingelserne for et godt arbejdsliv. Kommunikativ handlen fremstår som en nødvendig forudsætning for traditionel sygepleje som defineret af V.A. Henderson; når den udelukkes, tabes faglig kompetence. Specialet forbinder også nedsat kommunikativ kompetence med øget fremmedgørelse, og med Habermas som reference vises, hvordan vedvarende forsømmelse af kommunikativ kompetence kan føre til former for patologi, illustreret med et caseeksempel. Analysen konkluderer desuden, at MU-samtalen er for strategisk og asymmetrisk til at leve op til de kommunikative idealer hos Habermas og Hans-Georg Gadamer, især på grund af bedømmelser. Forudbestemte skemaer og rating hæmmer reel udvikling i Gadamers forstand. Som alternativ foreslås den organisatoriske læringssamtale, der søger – uden at forudsætte fuld realisering – at nærme sig disse idealer ved at drøfte emner, der er relevante for både organisationen og medarbejderens arbejdsliv, og som inddrager deltagernes normer og værdier. Med afsæt i Friedrich Hayeks konkurrenceforståelse som en opdagelsesprocedure viser specialet, at bedømmelse af medarbejdere ikke giver de forventede opdagelsesgevinster og derfor ikke udgør et modargument til de øvrige kritikker. Til gengæld kan præstationsmålinger fungere som nyttige opdagelsesprocedurer, der kan bruges i organisatorisk udvikling og dermed forbedre betingelserne for et godt arbejdsliv. De kan også støtte udvikling, når sygeplejersker tilpasser praksis for at forbedre måleresultater og derved anvender viden på nye måder, som over tid kan skabe ny viden.

This thesis offers a philosophical inquiry into how organizational performance measurements and grading affect the conditions for a good working life. For roughly 30 years, New Public Management (NPM) has shaped the Danish public sector through explicit standards, output control, and extensive metrics—an approach that has attracted broad criticism. The thesis also highlights the logical issues of applying the same standardized doctrines to very different organizations and human practices. A case study of Danish hospitals shows how nurses and doctors have changed their practice to improve measured results and make hospitals more efficient. The study also analyzes preparation forms for employee development interviews (MU-samtaler), which clearly reflect NPM-inspired regulation. Using Karl Marx’s theory of alienation (becoming estranged from others, from the work process, and from the product of one’s work), the thesis finds that performance measurement contributes to greater alienation among hospital staff. At the same time, Marx’s classical form of alienation does not fully apply today, because nurses can develop versatility outside working hours. Applying Jürgen Habermas’s theory of communicative action (communication aimed at mutual understanding), the thesis shows that metric-driven regimes can produce system dominance that pushes aside the lifeworld—shared norms, values, and meaning-making conversations. This harms the conditions for a good working life. Communicative action appears necessary for traditional nursing as defined by V.A. Henderson; when it is excluded, professional competence is lost. The thesis also links reduced communicative competence to increased alienation and, drawing on Habermas, shows how ongoing neglect of communicative competence can lead to forms of pathology, illustrated with a case example. The analysis further argues that the standard MU interview is too strategic and asymmetrical to meet the communicative ideals of Habermas and Hans-Georg Gadamer, largely because of grading. Predetermined forms and ratings hinder genuine development in Gadamer’s sense. As an alternative, the thesis proposes the organizational learning conversation, which seeks—without assuming full realization—to approximate these ideals by discussing matters relevant to both the organization and the employee’s working life and by including participants’ norms and values. Drawing on Friedrich Hayek’s view of competition as a discovery procedure, the thesis finds that grading employees does not deliver the expected discovery benefits and thus does not counter the other critiques. By contrast, performance measurements can serve as useful discovery procedures for organizational development and thereby improve conditions for a good working life. They can also support development when nurses adapt their practice to improve metrics and, in doing so, use knowledge in new ways that can generate new knowledge over time.

[Dette resumé er genereret ved hjælp af AI]

Download
Vis denne rapport i AAU Studenterprojekter