Effekt af forældretræning i behandling af børn og unge med ADHD: Et systematisk review af randomiserede studier
Oversat titel
Effects of parent training in treatment of children and adolescents with ADHD: A systematic review of randomized studies
Forfatter
Hjøllund, Line Lejbølle Fjord
Semester
4. semester
Uddannelse
Udgivelsesår
2020
Antal sider
61
Resumé
ADHD er den hyppigste udviklingsforstyrrelse i barndommen og forekommer globalt hos cirka 7,2 % af børn og unge under 18 år. Tilstanden kendetegnes ved udtalt uopmærksomhed, hyperaktivitet og impulsivitet på tværs af flere sammenhænge, så barnets sociale liv og skolegang påvirkes. Forældretræning har til formål at styrke relationen mellem forælder og barn og at give forældre konkrete adfærdsmæssige redskaber til at håndtere uhensigtsmæssig adfærd. Denne systematiske oversigt undersøgte, om forældretræning forbedrer børns livskvalitet. Metode: Vi gennemgik ni peer-reviewede, randomiserede kontrollerede forsøg (den mest robuste forsøgsdesigntype, hvor familier tilfældigt fordeles til forskellige indsatser), publiceret fra 2017 til 2020 og fundet via CINAHL, Embase, PubMed og PsycInfo. Studierne omfattede børn og unge under 18 år med primær ADHD-diagnose. Livskvalitet blev målt enten direkte (fx specifikke livskvalitetsmål) eller indirekte via barnets generelle funktion eller graden af ADHD-symptomer. Resultaterne byggede overvejende på forældres rapporter. Resultater: Alle ni programmer indeholdt adfærdsterapeutiske elementer, men varierede i udformning. På tværs af studier fandt vi, at forældretræning kan forbedre børns livskvalitet. Effekten var dog ofte på linje med den, der sås ved sædvanlig behandling (den standardhjælp, familier normalt tilbydes), og gav ikke nødvendigvis yderligere forbedringer på direkte livskvalitetsmål eller generel funktion. Til gengæld tydede nogle resultater på, at reduktion af ADHD-symptomer for en del børn kunne være større end ved sædvanlig behandling. Konklusion: Forældretræning ser ud til at forbedre børns trivsel ved at reducere ADHD-symptomer eller styrke daglig funktion og er samlet set omtrent lige så effektiv som sædvanlig behandling. Der kan dog for nogle børn være en ekstra gevinst på symptomer. For at gøre resultater mere sammenlignelige bør fremtidige studier bruge flere direkte livskvalitetsmål og inddrage børnenes egne selvrapporter. Længere opfølgningsperioder er også nødvendige for at belyse mulige langsigtede effekter af forældretræning. Begrænsning: Udvælgelse af studier og dataudtræk blev udført af én person, hvilket kan medføre risiko for skævhed.
ADHD is the most common neurodevelopmental disorder in childhood, affecting about 7.2% of children and adolescents worldwide. It is marked by pronounced inattention, hyperactivity, and impulsivity across multiple settings, which can disrupt social life and school performance. Parent training aims to strengthen the parent–child relationship and equip parents with practical behavioral strategies to manage challenging behavior. This systematic review examined whether parent training improves children’s quality of life. Method: We reviewed nine peer‑reviewed randomized controlled trials (the most rigorous trial design, where families are randomly assigned to different interventions) published from 2017 to 2020, identified through CINAHL, Embase, PubMed, and PsycInfo. Studies included children and youth under 18 with a primary ADHD diagnosis. Quality of life was assessed either directly (e.g., dedicated quality‑of‑life instruments) or indirectly via general functioning or ADHD symptom levels. Outcomes were largely based on parent reports. Results: All nine programs incorporated behavioral therapy techniques, though they varied in format. Across studies, parent training was associated with improvements in children’s quality of life. However, these improvements were often similar to those seen with treatment as usual (the standard care families typically receive) and did not consistently add benefits on direct quality‑of‑life measures or general functioning. In contrast, reductions in ADHD symptoms for some children appeared to exceed those achieved with usual care. Conclusion: Parent training can enhance children’s well‑being by reducing ADHD symptoms or improving day‑to‑day functioning and overall performs about as well as usual care, with potential extra gains in symptom reduction for some children. To improve comparability, future studies should use more direct quality‑of‑life measures and include children’s self‑reports. Longer follow‑up is also needed to assess potential long‑term effects of parent training. Limitation: Study selection and data extraction were conducted by a single reviewer, which may introduce bias.
[Dette resumé er omskrevet med hjælp fra AI baseret på projektets originale resumé]
Emneord
