AAU Studenterprojekter - besøg Aalborg Universitets studenterprojektportal
Et kandidatspeciale fra Aalborg Universitet
Book cover


Recipienteffekter som konsekvens af udledning fra våde regnvandsbassiner: Monitering af vandkvalitetsparametrene temperatur, opløst ilt, pH og ledningsevne

Oversat titel

Effects of discharges from wet stormwater detention ponds into streams: Monitoring the water quality parameters temperature, dissolved oxygen, pH, and conductivity

Semester

4. semester

Udgivelsesår

2020

Afleveret

Antal sider

69

Abstract

Dette afgangsprojekt omhandler recipienteffekter som konsekvens af udledning fra våde regnvandsbassiner. Med afsæt i vandkvalitetsparametrene temperatur, opløst ilt, pH og ledningsevne er det undersøgt, om udledninger fra våde regnvandsbassiner giver anledning til bekymring for vandkvaliteten nedstrøms udledningspunktet. Forventningen var, at vand i våde regnvandsbassiner vil være af en dårligere kvalitet end det i recipienten, hvormed en udledning vil forringe vandkvaliteten nedstrøms udløbspunktet. Med afsæt i et nyere vådt regnvandsbassin, beliggende i den østjyske by Voldum, og recipienten Revens Møllebæk, er det undersøgt vha. et måleprogram opsat på projektlokaliteten, hvordan bassinudløbet kvantitativt påvirker vandkvaliteten i recipienten ift. temperatur, ilt, pH og ledningsevne. Måleresultaterne viser, at bassinudledningen generelt har lille indvirkning på vandkvaliteten i det modtagende vandløb. Temperaturændringer forårsaget af regnvandsbassinet er kortvarigt op mod 1,5$^{\circ}$C, ligesom kortvarige, men ikke kritiske, fald i ledningsevnen i vandløbet kan tilskrives regnvandsbassinet ifm. nedbør. I bassinet måles i perioden fra slut marts til slut maj 2020 overmætning af ilt, hvorfor koncentrationen af opløst ilt i det udledte vand i perioden ikke giver anledning til bekymring for vandkvaliteten nedstrøms bassinudløbet. Grundet høj iltproduktion i bassinet ses højere pH end i vandløbet, hvorfor observerede fald i pH i vandløbet under nedbør heller ikke tilskrives bassinet.