Dysleksi, selvværd og intervention
Oversat titel
Dyslexia, self esteem and intervention
Forfatter
Sørensen, Lise Holmgaard
Semester
4. semester
Uddannelse
Udgivelsesår
2017
Resumé
Specialet undersøger sammenhængen mellem dysleksi og selvværd med særligt fokus på akademisk selvværd hos børn i alderen 7-10 år. Med udgangspunkt i tidligere fund om dysleksis negative indvirkning gennemføres to systematiske litteratursøgninger, der identificerer seks empiriske studier udvalgt efter bl.a. en multidimensionel forståelse af selvværd. Analysen forankres teoretisk i Susan Harters arbejde samt i William James’ kompetencebaserede og Morris Rosenbergs symbolsk interaktionistisk inspirerede perspektiver. Første del forklarer, hvordan dysleksi kan påvirke akademisk selvværd gennem barnets skriftsproglige kompetencer (herunder betydningen af it-redskaber og tidlige didaktisk-pædagogiske indsatser), barnets pretentionsniveau og sociale sammenligninger samt samfundets diskurser, og gennem betydningsfulde andres reaktioner. Anden del vurderer mulige indsatser: styrkelse af faglige kompetencer via undervisningsmæssige og kompenserende tiltag; kognitive strategier som fokusflytning mod stærkere domæner, arbejde med attribueringer og opfattelser af succes, samt brug af ros baseret på forudgående kortlægning; og en anbefaling om mere systemiske greb for at adressere det sociale aspekt. Effektive indsatser forudsætter kortlægning af lavt selvværd, individuel tilpasning samt opmærksomhed på motivation, forandringsparathed og kognitiv udvikling, og de kan også anvendes forebyggende.
This thesis examines the relationship between dyslexia and self-esteem, with a particular focus on academic self-esteem in children aged 7–10. Building on prior indications of a negative impact of dyslexia, two systematic literature searches identified six empirical studies selected in part for their multidimensional view of self-esteem. The analysis is grounded in Susan Harter’s work and informed by William James’s competence-based and Morris Rosenberg’s symbolic interactionist perspectives. The first part explains how dyslexia can affect academic self-esteem through children’s written language competencies (including the role of IT tools and early educational efforts), their levels of aspiration and social comparison shaped by societal discourses, and the responses of significant others. The second part evaluates potential interventions: strengthening academic skills through educational and compensatory approaches; cognitive strategies such as shifting focus to stronger domains, addressing attribution styles and beliefs about success, and using praise informed by prior assessment; and a recommendation for more systemic approaches to address the social dimension. Effective support requires assessing low self-esteem, individual tailoring, and attention to motivation, readiness for change, and cognitive development, and can also be used preventively.
[Dette resumé er genereret med hjælp fra AI direkte fra projektet (PDF)]