"Du er rask, du fejler ikke noget". Et kvalitativt casestudie af senfølgeramte kræftoverlevere

"You're healthy, there's nothing wrong with you". A qualitative casestudy of cancer survivors with late effects

Danielsen, Mathilde Dupont

4. semester

Socialt Arbejde, Kandidat

2020

2020-06-02

79

Specialet undersøger, hvordan senfølger efter kræft påvirker kræftoverleveres hverdagsliv, og hvilken betydning en netværksgruppe i Senfølgerforeningen har som uformel social støtte og supplement til den formelle indsats. Med baggrund i, at stadig flere overlever kræft og mange lever med varige senfølger, anlægges et socialfagligt borgerperspektiv. Empirien bygger på kvalitative interviews via FaceTime med seks medlemmer af en netværksgruppe. Arbejdet er forankret i Layders adaptive teori, hvor teori og empiri bringes i dialog, og fortolkningen er informeret af sociale teorier om håb (Gabriel Marcel), stigma (Erving Goffman), anerkendelse (Axel Honneth), medborgerskab (Jørgen Goul Andersen), magt (Michel Foucault) samt gruppemetode (Pernille Brok og Helle Kjems). Undersøgelsen peger på, at det formelle sociale arbejde ikke i tilstrækkelig grad imødekommer de sociale problemer, som senfølger medfører. Deltagerne beskriver markante eksistentielle forandringer, oplevelser af stigmatisering og begrænset anerkendelse af deres usynlige eller komplekse helbredsproblemer. En dominerende biomedicinsk forståelsesramme i det offentlige system gør det vanskeligt at blive forstået og navigere i forløb, hvilket øger risikoen for at miste medborgerskab og deltagelsesmuligheder. Netværksgruppen afhjælper dele af disse udfordringer ved at tilbyde fællesskab med ligesindede, gensidig forståelse og et sprog samt strategier til at håndtere hverdagen og mødet med systemet; dermed bidrager den til den sociale del af rehabiliteringen. Resultaterne peger på behovet for mere helhedsorienterede rehabiliteringsindsatser, der i højere grad integrerer socialfaglige perspektiver og anerkender senfølgernes betydning for hverdagslivet.

This thesis examines how late effects after cancer shape survivors’ everyday lives and the role of a Senfølgerforeningen peer support group as informal social support complementing formal services. Against the backdrop of rising cancer survival and many living with lasting late effects, the study adopts a social work, citizen-centered perspective. Empirical data were collected through qualitative FaceTime interviews with six members of a support group. Guided by Layder’s adaptive theory, the analysis integrates theory and data and draws on social theories of hope (Gabriel Marcel), stigma (Erving Goffman), recognition (Axel Honneth), citizenship (Jørgen Goul Andersen), power (Michel Foucault), and group method (Pernille Brok and Helle Kjems). Findings indicate that formal social work does not sufficiently address the social problems associated with late effects. Participants report profound existential changes, experiences of stigma, and limited recognition of their invisible or complex health issues. A dominant biomedical frame in public services makes it hard to be understood and to navigate systems, increasing the risk of diminished citizenship and participation. The support group mitigates some of these challenges by offering connection with peers, mutual understanding, and a shared language and strategies for managing everyday life and interactions with the system, thereby contributing to the social dimension of rehabilitation. The results point to a need for more holistic rehabilitation that integrates social work perspectives and acknowledges the everyday impact of late effects.

[Dette resumé er genereret med hjælp fra AI direkte fra projektet (PDF)]

senfølger ; kræft ; kræftoverlevere ; marcel ; senfølgeramte ; goffman ; honneth ; gruppemetode ; medborgeskabe ; foucault ; senfølgerforeningen ; netværksgruppe

Download
Vis denne rapport i AAU Studenterprojekter