Domænenavnsregistratorers mellemmandsansvar
Oversat titel
Intermediary liability of domain name registrars
Forfatter
Pedersen, Jakob
Semester
4. semester
Uddannelse
Udgivelsesår
2026
Afleveret
2026-05-13
Antal sider
71
Resumé
Domænenavn-registratorer administrerer registreringen af webadresser (som example.com) og er et teknisk mellemled, der gør det muligt at tilgå hjemmesider. Dette speciale undersøger, om denne rolle giver dem et særligt juridisk ansvar for at handle, når der sker krænkelser af immaterielle rettigheder (IP) på sider, der kan nås via de domæner, de udbyder. Først gennemgås de tekniske forhold for at placere registratorerne i internetinfrastrukturen, hvorefter gældende regler om formidleransvar anvendes på deres rolle. Der findes ingen klar lovgivning, retspraksis eller juridisk litteratur, som pålægger registratorer en direkte pligt til at gribe ind over for IP-krænkelser, der er tilgængelige via deres domæner. Da der ikke foreligger en sådan pligt, retter analysen sig mod erstatningsansvar uden for kontrakt (tort) baseret på undladelser (passivitet). Efter gældende dansk ret, belyst af national praksis og relevant EU-regulering, opfylder en registrators passivitet over for en krænkende hjemmeside, der er tilgængelig via et tildelt domæne, som udgangspunkt ikke betingelserne for sådant ansvar. Centrale hindringer er blandt andet den praktiske vanskelighed ved at bevise rettighedshaverens økonomiske tab og de i forvejen snævre regler om ansvar for undladelser. EU’s forordning om digitale tjenester (Digital Services Act) udgør også en barriere: Den giver en bred ansvarsfrihed for ulovligt indhold til visse mellemled, herunder på generøse betingelser ydelser, der svarer til registratorers rolle, ofte omtalt som "mere conduit" (ren videreformidling). Samlet set er spørgsmålet mere teoretisk interessant end praktisk anvendeligt for rettighedshavere. Specialet tydeliggør de begrænsede muligheder for at håndhæve eller kræve erstatning uden for kontrakt hos registratorer for online IP-krænkelser. Omvendt har registratorer efter dansk ret begrænset risiko for økonomisk ansvar for registranters misbrug af domænenavne.
Domain name registrars manage the registration of web addresses (like example.com) and act as a technical link that helps people reach websites. This thesis examines whether that role gives them a special legal responsibility to act when intellectual property (IP) is infringed on sites reachable through the domains they provide. It first explains the technical setup to show where registrars sit in the internet stack, then applies the existing rules on intermediary liability to this role. There is no specific legislation, case law, or legal scholarship that clearly imposes a direct duty on registrars to act against IP infringements accessible via their domains. Because no such duty exists, the analysis shifts to non-contractual liability for damages (tort) based on omissions (passivity). Under current Danish law, informed by national case law and relevant EU regulation, a registrar’s inaction when an infringing website remains accessible through a domain it provided generally does not meet the criteria for this type of liability. Key obstacles include the practical difficulty of proving the rightsholder’s monetary loss and the inherently restrictive rules governing liability for omissions. The EU’s Digital Services Act is another barrier: it broadly shields certain intermediaries from responsibility for illegal content, including, on generous terms, services comparable to registrars’ role, often described as "mere conduit." Overall, the issue is more theoretically interesting than practically useful for rightsholders. The thesis clarifies the limited options to seek enforcement or non-contractual damages from registrars for online IP infringements. Conversely, under Danish law, registrars face little risk of monetary liability for registrants’ misuse of domain names.
[Dette resumé er omskrevet med hjælp fra AI baseret på projektets originale resumé]
Emneord