Dokumenterer vi det, vi siger, vi gør?: En diskursanalyse af sammenhængen mellem mål og metoder i de individuelle planer fra Dansk Kvalitetsmodel på det sociale område.
Forfattere
Hansen, Eline Kærgaard ; Christiansen, Hanne Bertram
Semester
4. semester
Uddannelse
Udgivelsesår
2014
Afleveret
2014-07-14
Antal sider
100
Abstract
I dette speciale undersøger vi, hvordan dokumentation efter Dansk kvalitetsmodel på det sociale område (DKM) fungerer i praksis på døgninstitutionen Skovbøgen for anbragte børn og unge med fysiske og/eller psykiske vanskeligheder. Institutionen har haft svært ved DKM-standarden Individuelle planer, især at beskrive tydeligt, hvordan mål hænger sammen med de metoder, medarbejderne bruger. Vi gennemførte to fokusgruppeinterviews med tre ledere og tre pædagoger for at forstå udfordringerne og få deres bud på, hvad der kan gøre planerne bedre. Vi analyserede interviewene med Norman Faircloughs kritiske diskursanalyse, som ser på, hvordan sprog og praksis hænger sammen. Vi fokuserede på, hvordan ledere og pædagoger taler om arbejdet med planerne (diskurser, dvs. måder at tale og tænke på), og hvordan disse hænger sammen med den daglige praksis på institutionen. Resultaterne peger på flere barrierer: mangelfuld intern kommunikation; pædagogers manglende kompetencer til at håndtere en kompleks målgruppe og omsætte børnenes og de unges udvikling til skrift; en uforudsigelig hverdag; og en dokumentationskultur, der gør arbejdet vanskeligt. Nogle medarbejdere peger også på uklarhed om, hvad en metode er, at ledernes engagement i planerne har stor betydning, samt at genindført, struktureret sparring om planerne på personalemøder kan øge sammenhængen. Mere løbende dokumentation i it-systemet Bosted kan også styrke sammenhængen, hvis det bruges på en måde, der giver mening i hverdagen. På tværs af udsagnene træder ledelse frem som et centralt tema: Ledelsens rolle bør være mere synlig, og rollefordelingen mellem pædagoger og ledere i arbejdet med planerne bør tydeliggøres. For at belyse den samlede praksis inddrager vi teori om sparring, metodisk socialt arbejde, at arbejdet skal give mening, og ledelse. På den baggrund anbefaler vi, at Skovbøgen afklarer, hvad de forstår ved metode, beskriver, hvordan der arbejdes metodisk, og genindfører struktureret sparring om planerne.
This thesis examines how documentation under the Danish Quality Model for the social sector (DKM) works in practice at the residential institution Skovbøgen, which serves placed children and young people with physical and/or mental difficulties and often psychiatric diagnoses. The institution has struggled with the DKM standard Individual Plans, especially making clear how goals connect to the methods staff use. We conducted two focus group interviews with three managers and three pedagogues (social educators) to understand the challenges and gather their ideas for improving the plans. We analyzed the interviews using Norman Fairclough’s critical discourse analysis, a framework that studies how language and practice interact. We focused on how managers and pedagogues talk about the work with the plans (discourses, that is, ways of talking and thinking) and how these relate to everyday practice at the institution. The findings point to several barriers: insufficient internal communication; pedagogues’ limited competencies to handle a complex target group and to translate the children’s and young people’s development into writing; an unpredictable daily routine; and a documentation culture that makes the work difficult. Some staff also highlight uncertainty about what a method is, the importance of managers’ engagement in the plans, and that reintroducing structured peer sparring (peer feedback) about the plans at staff meetings could strengthen coherence. More continuous documentation in the Bosted IT system could also help, if used in ways that make sense in daily work. Across the statements, leadership emerges as a central theme: the leadership role should be more visible, and the division of responsibilities between pedagogues and managers in the work with the plans should be clarified. To illuminate overall practice, we draw on theory about sparring, methodical social work, making work meaningful, and leadership. Based on the analysis, we recommend that Skovbøgen clarify what they mean by method, describe how they work methodically, and reintroduce structured sparring about the plans.
[Dette resumé er genereret ved hjælp af AI]
Emneord
