Forfatter(e)
Semester
4. semester
Udgivelsesår
2013
Afleveret
2013-05-31
Antal sider
21 pages
Abstract
Formålet med dette pilotstudie er at afprøve og vurdere Three-Levels-of-Need (3LNQ) spørgeskema som metode, til belysning af omfanget, og behovet for hjælp til, 12 palliative problemer hos prædialysepatienter tilknyttet Nyremedicinsk Ambulatorium, Aalborg Universitetshospital. 33 prædialysepatienter fik udleveret 3LNQ og EuroQol 5-Dimentional (EQ-5D) spørgeskemaer. 3LNQ måler problemintensiteten, defineret på en skala fra 1-4, og umødt behov, defineret ved hvorvidt patienten har modtaget tilstrækkelig hjælp indenfor 12 palliative problemer. Prævalensen af umødt behov opgøres ved andelen af patienter der har modtaget utilstrækkelig hjælp og patienter der har et ønske om hjælp, men ikke har fået det. EQ-5D blev uddelt for at måle patienternes helbredsrelaterede livskvalitet ud fra fem dimensioner samt ved hjælp af en selvvurderet global helbredstilstand på Visual Analog Scale (VAS). 27 patienter resturnerede de to spørgeskemaer, heraf 19 komplet udfyldte. Udbredelsen af de 12 problemer blev opgjort til 19-89%, mens udbredelsen af umødt behov lå mellem 11-44% for de 12 adresserede problemer. Patienterne rapporterede i gennemsnit 6,6 problemer og havde 2,85 umødte behov. Patienternes helbredsrelaterede livskvalitet blev opgjort til 0,791 og 63, med henholdsvis EQ-5D utility score og VAS. Yderligere problemer angivet af patienterne selv, ud over de 12, inkluderer: krampe i læggene, gigt i fødderne, morgenhoste, muskeltræthed, muskelsmerter og fingerkramper. 3LNQ findes anvendeligt til at afdække prædialysepatienters palliative behov, om end skemaet har visse mangler i forhold til afdækning af alle de problemer som prædialysepatienter ofte lider af. Analysen gav et vigtig indblik i patientens opfattelse af egen livskvalitet, forventningerne til sundhedsvæsenets rolle i behandlingen samt kompleksiteten af patienternes umødte behov.
Emneord
Kolofon: Denne side er en del af AAU Studenterprojekter — Aalborg Universitets studenterprojektportal. Her kan du finde og downloade offentligt tilgængelige kandidatspecialer og masterprojekter fra hele universitetet fra 2008 og frem. Studenterprojekter fra før 2008 kan findes i trykt form på Aalborg Universitetsbibliotek.
Har du spørgsmål til AAU Studenterprojekter eller Aalborg Universitets forskningsregistrering, formidling og analyse, er du altid velkommen til at kontakte VBN-teamet. Du kan også læse mere i AAU Studenterprojekter FAQ.