Diskrimination af personer med etnisk minoritetsbaggrund fra ikke-vestlige lande på arbejdspladsen

Discrimination of Non-Western Ethnic Minorities in the Workplace

Ahmed, Shezeen

4. semester

Socialt Arbejde, Kandidat

2020

2020-01-02

81

Dette speciale undersøger diskrimination af medarbejdere med ikke‑vestlig etnisk minoritetsbaggrund på danske arbejdspladser. Kvantitative undersøgelser peger på, at problemet er udbredt, selv om det er forbudt i national og international lovgivning og skader både samfund, arbejdspladser og de berørte personer. Der findes imidlertid kun begrænset dybdegående forskning i, hvordan diskrimination udspiller sig i hverdagsinteraktioner, og hvordan den opleves af dem, det går ud over. Specialet undersøger derfor de dynamikker og tilbagevendende mønstre, der opstår på tværs af minoritetsbaggrund, køn, uddannelse og profession, når diskrimination finder sted. Med et fænomenologisk perspektiv, der fokuserer på levede erfaringer, anvender studiet en kvalitativ tilgang med semistrukturerede interviews. Seks personer, der havde oplevet diskrimination på deres arbejde, blev interviewet. De blev udvalgt, så de varierede i køn, ikke‑vestlig minoritetsbaggrund, uddannelsesbaggrund og beskæftigelse. Interviewene fokuserede på deres oplevelser, deres følelser i situationerne og de efterfølgende konsekvenser. På tværs af interviewene fremkom fem mønstre. For det første forekom diskrimination gennem nedgørelse og lave forventninger både direkte og indirekte: ledere og kolleger kom med nedladende kommentarer knyttet til etnicitet, satte spørgsmålstegn ved lighed i rettigheder som arbejdsvilkår og løn, sænkede forventningerne til intelligens og kompetencer, overvågede opgaver tæt, undlod at give faglige opgaver, pålagde ufaglært arbejde uden for jobbeskrivelsen og forklarede basal viden i en nedladende tone. For det andet blev diskriminationen formet af samspillet mellem etnicitet og andre identitetspositioner—herunder køn, religion, seksualitet, profession, bopæl og alder—så dens form ændrede sig afhængigt af personen; nogle mødte stereotyper om etnicitet, køn og jobrolle samtidig, mens andre blev udsat for seksuel chikane forbundet med antagelser om andre identiteter. For det tredje blev diskrimination også formidlet indirekte gennem kropssprog, øjenkontakt samt stemmens toneleje og tempo, som blev brugt til at signalere mindreværd. For det fjerde blev minoritetsmedarbejdere mødt med krav om at arbejde hårdere og levere resultater af højere kvalitet end etnisk majoritetskolleger, men havde alligevel begrænset adgang til forfremmelse og anerkendelse—selv når de havde relevant erfaring, uddannelse og talte flydende dansk; nogle følte, at de måtte overpræstere for at kompensere for deres etnicitet og undgå yderligere diskrimination. For det femte havde diskrimination følelsesmæssige konsekvenser i form af lavere selvtillid samt følelser af fremmedgørelse, frygt, magtesløshed, nedtrykthed og ydmygelse.

This thesis examines workplace discrimination against employees from non‑Western ethnic minority backgrounds in Denmark. Quantitative studies indicate the problem is widespread, even though it is illegal under national and international law and harms society, workplaces and those affected. Yet there is limited in‑depth research on how discrimination is expressed in everyday interactions and how it is experienced by those targeted. The study therefore investigates the dynamics and recurring patterns that appear across differences in minority background, gender, education and profession when discrimination occurs. Using a phenomenological perspective that focuses on lived experience, the study applies a qualitative approach with semi‑structured interviews. Six people who had experienced discrimination at work were interviewed. They were selected to vary by gender, non‑Western minority background, educational background and occupation. The interviews centered on their experiences, how they felt about them and how these events affected them. Across the interviews, five patterns emerged. First, discrimination based on degradation and low expectations occurred both directly and indirectly: managers and co‑workers made demeaning comments tied to ethnicity, questioned equality in rights such as working conditions and pay, set lower expectations for intelligence and competence, closely monitored tasks, withheld skilled assignments, shifted unskilled work outside job descriptions, and explained basic knowledge in a condescending manner. Second, discrimination was shaped by the interaction of ethnicity with other identity positions—including gender, religion, sexuality, occupation, place of residence and age—so its form changed depending on the person; some faced stereotypes about ethnicity, gender and job role at once, while others encountered sexual harassment linked to assumptions about other identities. Third, discrimination was also communicated indirectly through body language, eye contact and the pitch and tempo of colleagues’ and managers’ voices to signal inferiority. Fourth, minority employees were expected to work harder and deliver higher‑quality results than ethnic majority colleagues, yet still met limited access to promotion and recognition, even when they had relevant experience, education and fluent Danish; some felt they had to overperform to compensate for their ethnicity and to avoid further discrimination. Fifth, discrimination had emotional consequences, including lower self‑confidence and feelings of alienation, fear, powerlessness, depression and humiliation.

[Dette resumé er omskrevet med hjælp fra AI baseret på projektets originale resumé]

diskrimination ; etniske minoriteter ; arbejdsplads ; ikke-vestlige ; minoriteter ; microaggressions ; direkte diskrimination ; indirekte diskrimination ; chikane ; diskrimination på baggrund af etnicitet ; stigmatisering af minoriteter ; fænomenologi ; phenomenology of whiteness ; intersektionalitet ; indvandrere ; efterkommere

Download
Vis denne rapport i AAU Studenterprojekter