Direkte krav i entrepriseforhold

Direct claims in construction law

Krøger, Rikke

4. semester

Jura, Kandidat

2016

59

Specialet undersøger betydningen af direkte krav i danske entrepriseforhold og deres indvirkning på parternes mulighed for at aftale effektive ansvarsbegrænsninger. Med udgangspunkt i den retsdogmatiske metode kortlægges retstilstanden gennem analyse af retspraksis og juridisk litteratur, herunder teorierne om retsbrudstilfældet, indtrædelsessynspunktet og Ulfbecks blandingsteori samt en nærmere gennemgang af Højesterets dom U 2012.2255 H og voldgiftskendelsen TBB 2014.531. Afhandlingen afgrænses til entrepriseretten og fokuserer på gyldigt vedtagne ansvarsbegrænsninger mellem byggeriets parter; international ret og forsikring behandles kun perifert. Konklusionen er, at retstilstanden ikke er fuldt afklaret, men at bygherre eller hovedentreprenør efter gældende deliktsret kan rette direkte krav mod en ikke-kontraktuel underentreprenør, leverandør eller rådgiver ved simpel uagtsomhed, når fejlen eller manglen berører væsentlige dele af byggeriet. Rets- og voldgiftspraksis lægger i høj grad vægt på fejlens tekniske karakter frem for skadevolderens subjektive forhold. Endvidere viser analysen, at direkte krav som udgangspunkt kan gøres gældende uanset ansvarsbegrænsninger i mellemleddenes aftaler, hvilket har væsentlige praktiske konsekvenser for risikofordeling og kontraktudformning i byggebranchen.

This thesis examines direct claims in Danish construction law and how they affect the parties’ ability to agree effective contractual limitations of liability. Using a legal-dogmatic approach, it maps the current law through analysis of case law and legal scholarship, including the theories of the “rights violation” model, subrogation/assignment, and Ulfbeck’s mixed theory, alongside close readings of Supreme Court judgment U 2012.2255 H and arbitration award TBB 2014.531. The study is confined to construction contracts and the effect of valid liability limitations between industry actors; international sources and insurance issues are only touched upon. It concludes that although case law leaves some uncertainty, under current tort law an employer or main contractor may bring a direct claim against a non-contractual subcontractor, supplier, or consultant for ordinary negligence when the defect or error affects substantial parts of the construction. Courts and arbitral tribunals primarily emphasize the technical nature of the defect rather than the subcontractor’s subjective circumstances. The analysis further indicates that direct claims can generally be pursued despite liability limitations agreed in intermediary contracts, with significant practical implications for risk allocation and contract drafting in the construction sector.

[Dette resumé er genereret med hjælp fra AI direkte fra projektet (PDF)]

Download
Vis denne rapport i AAU Studenterprojekter