Digitale sexkrænkelser i den offentlige debat: En diskursanalyse af digitale sexkrænkelser i Politiken og Berlingske
Oversat titel
Digitale sexkrænkelse: ?
Forfatter
Bertelsen, Camilla
Semester
4. semester
Uddannelse
Udgivelsesår
2018
Afleveret
2018-06-06
Antal sider
89
Resumé
Specialet undersøger, hvordan massemedier artikulerer digitale sexkrænkelser, forstået som deling af seksuelle fotos eller videoer uden samtykke. Gennem en kvalitativ diskurs- og rammeanalyse af 100 artikler og debatindlæg fra Politiken og Berlingske (2012–2018), hvor fænomenet omtales som bl.a. digitale sexkrænkelser, hævnporno, deling af nøgenbilleder og nonconsensual pornography, belyses tre spørgsmål: hvilke diskurser medierne trækker på, hvordan gerningsperson og offer fremstilles, og hvilke samfundsmæssige løsninger der foreslås. Teoretisk bygger specialet på Stanley Cohens begreb om moralsk panik, Norman Faircloughs kritiske diskursanalyse og Carol L. Bacchis “What’s the problem represented to be?”. Analysen peger på, at dækningen trækker på flere, til tider modstridende, samfundsdiskurser, herunder voldtægts- og kønsdiskurser samt en forståelse af problemet som særligt knyttet til unge. Den dominerende italesættelse beskriver digitale sexkrænkelser som et online seksuelt overgreb med mandlige gerningspersoner og kvindelige ofre, om end der også anerkendes andre mønstre. De fremhævede løsningsspor er skærpede straffe (bl.a. forhøjelse af strafferammen), digital dannelse for børn og unge samt forældres moralske ansvar. Samlet viser specialet, at mediediskurserne former den offentlige forståelse og de politiske reaktioner på digitale sexkrænkelser.
This thesis examines how mass media articulate digital sexual assaults, defined as the sharing of sexual images or videos without the depicted person’s consent. Using a qualitative discourse and frame analysis of 100 articles and opinion pieces from Politiken and Berlingske (2012–2018) that refer to the phenomenon as, among other terms, digital sexual assaults, revenge porn, distribution of nude pictures, and nonconsensual pornography, it addresses three questions: which discourses are invoked, how perpetrators and victims are portrayed, and what societal solutions are proposed. The analysis is grounded in Stanley Cohen’s concept of moral panic, Norman Fairclough’s critical discourse analysis, and Carol L. Bacchi’s “What’s the problem represented to be?”. Findings indicate that coverage draws on multiple, sometimes conflicting, societal discourses, including rape and gendered violence frames and an emphasis on youth. The dominant articulation presents digital sexual assaults as an online sexual offense with male perpetrators and female victims, while acknowledging other patterns. Proposed solutions highlighted are tougher penalties (including raising maximum sentences), digital education for children and young people, and parental moral responsibility. Overall, the study shows that media framings shape public understanding and policy responses to digital sexual assaults.
[Dette resumé er genereret med hjælp fra AI direkte fra projektet (PDF)]
Emneord