Digitale arkivers formidling: En undersøgelse af hvordan særligt betændt historie kommunikeres og styres i digitale samlinger
Oversat titel
The mediation of digital archives: An examination of how particularly sensitive history is communicated and controlled in digital collections
Forfatter
Christensen, Mads Lehrmann
Semester
4. semester
Uddannelse
Udgivelsesår
2025
Antal sider
58
Resumé
Specialet undersøger, hvordan digitale arkiver og museer former og styrer fortællinger om betændt og politisk ladet historie gennem den måde, deres samlinger ordnes, kategoriseres og præsenteres på. Med udgangspunkt i Helle Strandgaards kommunikationsmodel, som videreudvikles med begreber fra arkivteori om arkivers magt og fra kommunikationsteori (bl.a. støj og feedback), gennemføres en komparativ analyse af to cases: Arolsen Archives og United States Holocaust Memorial Museum. Analysen fokuserer på, hvordan digital orden og kategorisering kan skabe tavsheder, hvilke brugere institutionerne henvender sig til, og hvordan brugere og offentlighed responderer, set i lyset af holocausts historiografi og spændingen mellem master narrative og perifere perspektiver. Resultaterne peger på, at der eksisterer tavsheder i de undersøgte digitale samlinger, om end begrundelserne kan variere mellem institutionerne. Specialet bidrager med en udvidet model, der kan identificere og diskutere sådanne tavsheder i digitale samlinger, særligt hvor historien er omstridt.
This thesis examines how digital archives and museums shape and govern narratives about sensitive, politically charged history through the ordering, categorization, and presentation of their collections. Building on Helle Strandgaard’s communication model—expanded with concepts from archival theory on the power of archives and from communication theory (including noise and feedback)—it conducts a comparative analysis of two cases: the Arolsen Archives and the United States Holocaust Memorial Museum. The analysis focuses on how digital ordering can produce silences, which users the institutions target, and how users and the broader public respond, interpreted in light of Holocaust historiography and the tension between master narratives and peripheral perspectives. The findings indicate that silences exist in the examined digital collections, though the reasons may differ between institutions. The thesis contributes an extended analytical model for identifying and discussing such silences in digital collections, particularly where history is contested.
[Dette resumé er genereret med hjælp fra AI direkte fra projektet (PDF)]