Digital overvågning på arbejdspladsen

Digital Surveillance in the Workplace

Ziemlewska, Sophia Dagmara

4. semester

Jura, Kandidat

2024

2024-05-16

55

Denne afhandling undersøger den retlige ramme for digital overvågning på danske arbejdspladser og balancen mellem lønmodtagerens ret til privatliv og arbejdsgiverens behov for kontrol. Med den juridiske dogmatiske metode kortlægger afhandlingen gældende ret og konkluderer, at ledelsesretten i arbejdsretten omfatter adgang til at indføre kontrolforanstaltninger som digital overvågning. Udøvelsen er dog underlagt et samlet retligt grundlag, herunder generelle retsprincipper, lovgivning, kollektive overenskomster, sædvaner, lokale aftaler og den individuelle ansættelseskontrakt. Særligt databeskyttelsesforordningen (GDPR) begrænser arbejdsgiverens muligheder og opstiller krav ved behandling af personoplysninger i forbindelse med overvågning. Afhandlingen analyserer, hvornår digital overvågning er lovlig, og viser, at grænsen er situationsbestemt: Legitime interesser foreligger typisk ved konkret og begrundet mistanke om misligholdelse eller regelbrud. Overvågning må ikke være mere indgribende end nødvendigt, skal gennemføres fortroligt med respekt for privatlivet, og arbejdsgiveren skal informere den ansatte. Endelig konkluderes, at samtykke fra lønmodtageren som behandlingsgrundlag normalt ikke kan anses for frivilligt givet i ansættelsesforhold og derfor ikke kan bære digital overvågning, hvorfor arbejdsgiveren må basere sig på andre lovlige grundlag. Emnet belyses med fokus på tv-overvågning, overvågning af e-mails, sms’er og internetbrug samt behandling af biometriske data.

This thesis examines the legal framework for digital surveillance in Danish workplaces and the balance between employees’ right to privacy and employers’ need for control. Using the legal dogmatic method, it maps the state of the law and concludes that the employer’s managerial prerogative in labour law includes the authority to introduce control measures such as digital surveillance. However, any surveillance must comply with a broader legal framework, including general legal principles, legislation, collective agreements, customary practices, local agreements, and the individual employment contract. The General Data Protection Regulation (GDPR) is a key constraint, imposing requirements when employers process employees’ personal data in connection with surveillance. The thesis analyzes when digital surveillance is lawful and finds that the boundary is context-dependent: employers typically have a legitimate interest where there is a specific, justified suspicion of misconduct or policy violations. Surveillance must be no more intrusive than necessary, carried out confidentially with respect for privacy, and employees must be informed. It further concludes that employee consent is generally not a valid legal basis for workplace surveillance because consent in employment is unlikely to be freely given, so employers must rely on other lawful bases. The analysis covers CCTV, monitoring of emails, text messages and internet use, and the handling of biometric data.

[Dette resumé er genereret med hjælp fra AI direkte fra projektet (PDF)]

Digital ; Overvågning ; Ansættelsesret ; GDPR

Download
Vis denne rapport i AAU Studenterprojekter