Det virtuelle miljø: en mulighed for nye læreprocesser i rehabiliteringen af afasiramte
Forfattere
Schmidt, Dorte ; Konnerup, Ulla
Semester
4. semester
Udgivelsesår
2006
Antal sider
166
Abstract
Denne afhandling undersøger, hvordan deltagelse i virtuelle læringsmiljøer - altså online platforme og fællesskaber - kan bruges i genoptræning og kognitiv fitness efter en hjerneskade. Særligt ser den på, om et 'virtuelt sprog' - nye digitale måder at udtrykke sig på - kan kompensere for tabt talesprog og støtte mennesker med afasi (sprogforstyrrelse efter hjerneskade) i at genvinde færdigheder på en ny måde. Analysen peger på, at virtuelle læringsmiljøer kan styrke sprog, kognitive funktioner samt handle- og kommunikationskompetencer. Det øger mulighederne for at lære nyt og deltage aktivt i familie- og samfundsliv. Virtuelle fællesskaber kan også hjælpe med at vedligeholde relationer, skabe nye sociale kontakter og dermed støtte arbejdet med at (gen)opbygge identitet. Afhandlingen bygger på en socialkonstruktivistisk forståelse af, at viden og læring formes af kultur og historie. Med inspiration fra aktivitetsteorien (Engeström, 1987) præsenteres en model, hvor et nyt virtuelt sprog ses som et redskab (artefakt) til at genskabe sig selv som menneske efter en hjerneskade. For at belyse, hvor indgribende et tab af sprog er for læring og udvikling, inddrages teorier om læring, virtuelle læreprocesser, sprog, dannelse og identitet samt hjernens funktionsmåde. Afhandlingen redegør for en sociokulturel læringsforståelse med udgangspunkt i Vygotsky samt Lave og Wenger, og den skelner mellem kognitiv konstruktivisme og socialkonstruktivisme. Sproget betragtes funktionalistisk som et middel til kontakt, kommunikation, læring og erkendelse og som en vigtig del af identitet og dannelse. Der gives desuden et historisk rids af forståelser af hjernen samt en status over nyere hjerneforskning, billeddiagnostik og medicinske behandlingsmuligheder med afsæt i A. Luria, E. Goldberg og K. Fredens. Konklusionen er, at talepædagogisk praksis bør reformuleres, og at en ny netbaseret afasipædagogik bør udvikles med vægt på deltagelse i sociale fællesskaber, narrativitet, selvrefleksion og selvpræsentation.
This thesis examines how participation in virtual learning environments - online platforms and communities - can support rehabilitation and cognitive fitness after a brain injury. It focuses on whether a 'virtual language' - new digital ways of expressing oneself - can compensate for lost spoken language and help people with aphasia (a language impairment after brain injury) regain skills in a different way. The analysis indicates that virtual learning environments can strengthen language, cognitive functions, and abilities to act and communicate, increasing opportunities to learn and to take part in family and civic life. Virtual communities can also help maintain relationships, build new social ties, and support the (re)construction of identity. The thesis is grounded in a social constructivist view that knowledge and learning are shaped by culture and history. Inspired by activity theory (Engeström, 1987), it presents a model in which a new virtual language is viewed as a tool (artifact) for rebuilding oneself after a brain injury. To show how far-reaching language loss is for learning and development, the thesis reviews theories of learning, virtual learning processes, language, personal formation and identity, and brain function. It outlines a sociocultural understanding of learning based on Vygotsky and Lave and Wenger, and distinguishes between cognitive constructivism and social constructivism. Language is treated functionally as a means of contact, communication, learning, and understanding, and as a key part of identity and personal formation. The thesis also provides a historical overview of views of the brain and an update on recent brain research, imaging, and medical treatments, drawing on A. Luria, E. Goldberg, and K. Fredens. It concludes that speech pedagogy should be reformulated and that a new web-based pedagogy for aphasia should be developed, emphasizing participation in social communities, narrativity, self-reflection, and self-presentation.
[Dette resumé er genereret ved hjælp af AI]
Emneord