Det uformelle inddragelsesperspektiv på en døgninstitution for kriminelle og kriminalitetstruede unge
Oversat titel
Informal involvement of delinquent youth in a detention institution
Forfatter
Justesen, Tanja Rex
Semester
4. semester
Uddannelse
Udgivelsesår
2020
Afleveret
2020-06-02
Resumé
Specialet undersøger, hvordan personalet på døgninstitutionen Nexus praktiserer uformel inddragelse af kriminelle og kriminalitetstruede unge i det daglige sociale og pædagogiske arbejde, og hvordan denne inddragelse kan understøtte de unges læreprocesser og reintegration i samfundet. Undersøgelsen bygger på et kvalitativt casestudie med ét fokusgruppeinterview (fem medarbejdere) og to individuelle interviews (leder og medarbejder). Analytisk trækker specialet på Hanne Warmings børnesyn om barnet som kompetent aktør, Goffmans analyser af totalinstitutionen og spændingsfeltet mellem kontrol og autonomi, Mik-Meyer og Järvinens perspektiver på institutionelle identiteter samt Bourdieus praksisteori. Resultaterne peger på, at personalet navigerer mellem kontrol og autonomi og anvender struktur, regler, relationelt arbejde, miljøterapeutiske greb, fælles problemløsning og incitamenter til at åbne for de unges deltagelse og individuelle udviklingsforløb. Specialet indkredser et uformelt inddragelsesperspektiv som den hverdagsnære, praksisbaserede inddragelse mellem medarbejdere og unge, og viser, at flere børnesyn og vidensformer sameksisterer og muliggør forskellige former for inddragelse. Bevidst og refleksiv brug af den uformelle inddragelse kan styrke de unges rolle som ligeværdige medaktører, deres læring og oplevelse af tilhørsforhold til normalsamfundet.
The thesis examines how staff at the residential institution Nexus practice informal involvement of delinquent and at‑risk youth in everyday social and educational work, and how this involvement can support youths’ learning processes and reintegration into society. The study is a qualitative case based on one focus group (five staff members) and two individual interviews (the manager and a staff member). The analysis draws on Hanne Warming’s view of the child as a competent actor, Goffman’s work on total institutions and the tension between control and autonomy, Mik‑Meyer and Järvinen’s perspectives on institutional identities, and Bourdieu’s theory of practice. Findings indicate that staff navigate between control and autonomy and use structure, rules, relational work, milieu‑therapeutic approaches, joint problem‑solving, and incentives to open space for youth participation and individualized development. The thesis delineates an informal involvement perspective as the everyday, practice‑based engagement between staff and youth, showing that multiple child perspectives and forms of knowledge coexist and enable different modes of involvement. A conscious and reflective use of informal involvement can strengthen youths as equal partners in their own development, enhance learning, and foster a sense of belonging to mainstream society.
[Dette resumé er genereret med hjælp fra AI direkte fra projektet (PDF)]