Det spæde moderskabs følelsesliv
Oversat titel
The emotional life of early motherhood
Forfatter
Wøelsted, Amalie Elia Kuhre
Semester
4. semester
Uddannelse
Udgivelsesår
2020
Antal sider
76
Resumé
Specialet undersøger, hvordan tidligt moderskab skildres i to danske romaner fra 1970’erne og 2010’erne: Dea Trier Mørchs Vinterbørn (1976) og Maja Lucas’ Mor. En historie om blodet (2016). Fokus er på de følelser, der knyttes til moderskabet, og på hvordan de kommer til udtryk. For at forstå de mentale processer kvinder gennemgår i begyndelsen af moderskabet, inddrages udviklingspsykolog Daniel N. Sterns teori om moderskabets psykologi. Affektteori bruges desuden til at belyse, hvordan følelser – især lykke, men også andre som bekymring og vrede – cirkulerer og former erfaringerne. Gennem en komparativ analyse klarlægges ligheder og forskelle i fremstillingerne, også i lyset af historiske forandringer i kønsroller og fædres deltagelse. Analysen viser, at vi i dag lever i et mere lige samfund end i 1970’erne, hvor traditionelle mønstre med fraværende fædre stadig fyldte, men var under forandring. Begge romaner fremstiller mødrene som underlagt kroppens "diktatur" i forbindelse med fødsel og amning; moderskab er knyttet til kroppen, og følelserne viser sig gennem kropslige reaktioner. Tilstanden af bekymring og angst, træthed og følelsen af et stort, uigenkaldeligt ansvar fremstår som naturlige dele af moderskabets følelsesliv – og det har ikke ændret sig siden 1970’erne. I Vinterbørn dominerer positive følelser: kærlighed, glæde og lykke, selv under vanskelige vilkår. I Mor. En historie om blodet fylder negative stemninger som vrede, frustration, irritation, magtesløshed og misundelse mere. Alligevel spiller lykke en afgørende rolle i begge værker: i Vinterbørn, fordi alle mødre oplever moderskabets lykke; i Lucas’ roman gennem lykkens fravær. I begge tekster opfattes barnet som et socialt skabt objekt for lykke, men når lykken udebliver i Lucas’ roman, bliver moderen det, Ahmed kalder en "affect alien". Analysen peger på, at mangel på lykke kan få betydelige konsekvenser for moderskabets udvikling og for sociale relationer. Specialet placerer også de to romaner i litteraturhistorien. Vinterbørn er ikke enestående: Trods et relativt lille felt findes der flere eksempler på kvindelitteratur om graviditet, fødsel og moderskab både før og efter 1976. Der ses dog en længere pause mellem 70’erne-80’ernes bidrag og nyere samtidslitteratur om moderskab. Endelig diskuteres de negative følelser i Mor. En historie om blodet i lyset af den nutidige nulfejlskultur, som præger forventningerne til moderskab.
This thesis examines how early motherhood is portrayed in two Danish novels from the 1970s and the 2010s: Dea Trier Mørch’s Vinterbørn (1976) and Maja Lucas’s Mor. En historie om blodet (2016). It focuses on the emotions attached to motherhood and how they are expressed. To understand the mental processes women go through at the start of motherhood, the study draws on developmental psychologist Daniel N. Stern’s theory of the psychology of motherhood. Affect theory is also used to analyze how feelings—especially happiness, but also others such as worry and anger—circulate and shape these experiences. A comparative analysis clarifies similarities and differences, including the impact of historical changes in gender roles and fathers’ involvement. The analysis indicates that society today is more equal than in the 1970s, a period of transition when traditional patterns with largely absent fathers still played a role. Both novels present mothers as subject to the body’s “dictatorship” around childbirth and breastfeeding; motherhood is bound to the body, and emotions appear through bodily reactions. States of worry and anxiety, fatigue, and a sense of immense, irrevocable responsibility appear as natural parts of mothers’ emotional lives—and this has not changed since the 1970s. In Vinterbørn, positive feelings dominate: love, joy and happiness, even under difficult conditions. In Mor. En historie om blodet, negative moods such as anger, frustration, irritation, powerlessness and envy are more prominent. Yet happiness plays a crucial role in both works: in Vinterbørn because all mothers experience maternal happiness; in Lucas’s novel through the absence of happiness. In both texts the child is seen as a socially created object of happiness; when happiness fails in Lucas’s novel, the mother becomes what Ahmed calls an “affect alien.” The analysis shows that a lack of happiness can have significant consequences for the development of motherhood and for social relationships. The thesis also situates the two novels in literary history. Vinterbørn is not the only contribution: although the field is relatively small, there are several examples of women’s literature on pregnancy, childbirth and motherhood both before and after 1976. There is, however, a longer gap between works from the 1970s–80s and a newer wave of contemporary motherhood literature. Finally, the negative emotions in Mor. En historie om blodet are discussed in the context of today’s zero-fault culture, which shapes expectations of motherhood.
[Dette resumé er omskrevet med hjælp fra AI baseret på projektets originale resumé]