"Det skal ikke være folkeskoleagtigt" - et casestudie om læringssprogets indtagelse af det offentlige rum
Forfatter
Larsen, Rianne
Semester
4. semester
Uddannelse
Udgivelsesår
2016
Afleveret
2016-08-01
Antal sider
74
Resumé
Specialet undersøger, hvordan folkeskolereformen fra 2013 og tiltaget Åben Skole påvirker samarbejdet mellem skoler og eksterne aktører ved at tage Børnenes Madhus i København som case. Med udgangspunkt i Gert Biestas uddannelsesteori og en kritisk diskussion af den neoliberale styringslogik, der betoner evidens og effektivitet, stiller specialet spørgsmålet: Hvad er uddannelse til for – især når den flyttes uden for klasselokalet? Undersøgelsen bygger på en kvalitativ tilgang med dokumentanalyse, tre semistrukturerede interviews og to fokusgruppeinterviews. Analysen gennemføres i to dele: Først kortlægges de læringslogikker, som folkeskolereformen sætter i spil; dernæst undersøges, hvordan Børnenes Madhus’ praksis hænger sammen med eller udfordrer disse logikker. Resultaterne peger på et modsætningsfyldt forventningsrum, hvor Børnenes Madhus både skal tilbyde noget, skolen ikke kan, og samtidig levere på på forhånd definerede læringsmål. I lyset af Biestas begreber fremhæves risikoen for, at den faglige dimension kommer til at dominere på bekostning af sociale og personlige dannelsesprocesser. Specialet konkluderer, at en tydeligere italesættelse af undervisningens formål – et stærkere uddannelsessprog – er nødvendig for at bevare det særlige læringsrum, som skolerne efterspørger i samarbejdet med Børnenes Madhus.
This thesis examines how Denmark’s 2013 school reform and the Open School initiative shape collaboration between public schools and external partners, using Children’s Food House (Børnenes Madhus) in Copenhagen as a case. Drawing on Gert Biesta’s educational theory and a critical view of neoliberal governance that emphasizes evidence and efficiency, the study asks what education is for—especially when it moves beyond the classroom. The research employs a qualitative design combining document analysis, three semi-structured interviews, and two focus group sessions. The analysis proceeds in two parts: first, it maps the learning rationales embedded in the reform; second, it investigates how Children’s Food House’s practices align with or challenge these rationales. Findings point to a contradictory expectation space: the organization is asked both to provide what schools cannot and to deliver on predefined educational outcomes. In Biesta’s terms, there is a risk that academic qualification overshadows socialization and subjectification. The thesis concludes that restoring a clearer language of education—explicit reflection on the purposes of teaching—is essential to protect the distinctive learning space that schools seek in their collaboration with Children’s Food House.
[Dette resumé er genereret med hjælp fra AI direkte fra projektet (PDF)]
Emneord