Det Kiksede Moderne Kunstværk - Et æstetisk aktionsforskningsprojekt med børn
Oversat titel
The awkward modern work of art - An aesthetic action research project with children
Forfattere
Sarac, Tugce ; Türkyilmaz, Ayse Gül ; Barfod, Aske Kildegaard ; Carlsen, Martha Steen
Semester
4. semester
Uddannelse
Udgivelsesår
2026
Resumé
Dette kandidatspeciale undersøger, hvordan aktionsforskning kan anvendes som metodisk tilgang til at få indsigt i, hvordan børn oplever og forholder sig til kultur, og samtidig styrke deres reelle deltagelse i både kulturliv og forskning. Med afsæt i FN’s Børnekonvention og nyere forskning, der peger på begrænset adgang til kunst og kultur for børn i Danmark, samarbejder vi med Børnekulturhus Ama’r og en 3. klasse fra en københavnsk folkeskole. Sammen gennemfører vi fire æstetisk orienterede workshops, der kombinerer kropslige øvelser, samtaler og kreative aktiviteter, og afsluttes med en udstilling, hvor børnene formidler deres proces til hinanden. Projektet er teoretisk forankret i pragmatismen, især John Deweys teori om undersøgelse, suppleret af Mark Johnsons fokus på kroppen som meningsskabende samt Svend Brinkmann og Lene Tanggaards perspektiver på håndens epistemologi. Derudover inddrager vi Hanne Warmings forståelse af børn som kompetente aktører og Gert Biestas tanker om demokratisk deltagelse i skolen. Gennem iterativ planlægning, handling, refleksion og justering genererer workshopsene et omfattende empirisk materiale bestående af observationer, fotos, børnetegninger og interviewtransskriptioner. Analysen viser, at aktionsforskningen i flere situationer åbner for børnenes perspektiver på kultur, særligt når de deltager kropsligt i et æstetisk fællesskab og selv tager initiativ, som ved dansesessionen i den sidste workshop. Samtidig fremhæves det, hvor komplekst det er at gennemføre aktionsforskning med børn, og hvordan vi til tider ubevidst placerer dem som mindre kompetente, eksempelvis når vi presser dem til verbal refleksion. I afslutningen diskuteres, om sådanne kropsligt og æstetisk funderede forløb kan bruges til at blødgøre folkeskolens instrumentelle fokus på fremtidig demokratisk deltagelse, og vi argumenterer for, at en stærkere vægt på børns kropslige og nutidige deltagelse i både kultur og forskning er nødvendig, hvis man vil udfordre den udbredte instrumentalisering af børns medborgerskab.
This master’s thesis explores how action research can be used as a methodological approach to gain insight into how children experience and relate to culture, while at the same time strengthening their genuine participation in both cultural life and research. Building on the UN Convention on the Rights of the Child and recent research indicating limited access to art and culture for children in Denmark, we collaborate with Børnekulturhus Ama’r and a 3rd grade class from a Copenhagen public school. Together we carry out four aesthetically oriented workshops that combine bodily exercises, conversations and creative activities, culminating in an exhibition where the children present their process to their peers. The project is theoretically grounded in pragmatism, particularly John Dewey’s theory of inquiry, supplemented by Mark Johnson’s focus on the body as a source of meaning and Svend Brinkmann and Lene Tanggaard’s perspectives on the epistemology of the hand. In addition, we draw on Hanne Warming’s view of children as competent actors and Gert Biesta’s ideas about democratic participation in schools. Through iterative planning, action, reflection and adjustment, the workshops generate rich empirical material consisting of observations, photographs, children’s drawings and interview transcripts. Our analysis shows that the action research collaboration successfully gives access to children’s perspectives on culture in several situations, especially when they engage bodily in an aesthetic ensemble and when they take initiative themselves, as in the dance session during the final workshop. At the same time, the study highlights the complex nature of conducting action research with children and how we at times unintentionally position them as less capable, for example when we push for verbal articulation of their experiences. In conclusion, we discuss whether such bodily and aesthetically grounded processes can help soften the Danish school’s instrumental focus on future democratic participation, and we argue that a stronger emphasis on children’s embodied, present participation in both culture and research is needed if the widespread instrumentalization of children’s citizenship is to be challenged.
[Dette resumé er genereret med hjælp fra AI direkte fra projektet fuldtekst]
Emneord