Det kan vi altså godt være bekendt… En diskursanalyse af den politiske retorik, i forhold til at legitimere økonomiske stramninger i kontanthjælpssystemet
Oversat titel
We have every right to do that...A discourse analysis of the political rhetoric in relation to legitimize financial clampdowns in the danish social security system
Forfatter
Søby, Mette Brøchner
Semester
4. semester
Uddannelse
Udgivelsesår
2017
Afleveret
2017-02-01
Antal sider
83
Resumé
Specialet undersøger, hvordan politiske diskurser i Danmark har legitimeret økonomiske stramninger i kontanthjælpssystemet over tid. Med udgangspunkt i Laclau og Mouffes diskursteori gennemføres en kvalitativ dokumentanalyse af tre centrale reformer: Bistandsloven (1976), Lov om Aktiv Socialpolitik (1998) samt Jobreform fase 1 (2016), herunder kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen. Analysen fokuserer på begreberne ansvar, motivation/incitament og ”kontanthjælpsmodtager” for at belyse, hvordan modtageres ansvar og positioner sprogligt konstrueres, og hvordan motivation til arbejde fremstilles. Resultaterne peger på en markant udvikling: I 1976 dominerer en hjælpediskurs uden økonomiske stramninger, hvor staten tillægges hovedansvaret, og ydelserne sigter mod at bevare borgernes levestandard for at lette tilbagevenden til arbejde. I 1998 flyttes fokus mod aktivering og medansvar, hvor sanktioner legitimeres gennem en selvhjælps- og ansvarsdiskurs, der gør passivitet til et problem, som skal modvirkes. I 2016 fremtræder en stærk incitaments- og fairnessdiskurs, hvor kontanthjælpsmodtagere dels fremstilles som økonomisk motiverede, dels som en potentiel belastning for velfærden, og hvor stramninger bruges aktivt til at øge forskellen mellem løn og ydelse og dermed motivere til beskæftigelse. Samlet viser specialet et skifte fra individuelle hjælpehensyn til samfundsorienterede begrundelser, hvor økonomiske stramninger i stigende grad fremstår som det primære politiske virkemiddel.
This thesis examines how Danish political discourse has legitimized economic tightening in the cash benefit system (kontanthjælp) over time. Drawing on Laclau and Mouffe’s discourse theory, it applies a qualitative document analysis of three major reforms: the Social Security Act (1976), the Act on Active Social Policy (1998), and Job Reform Phase 1 (2016), including the benefit ceiling and the 225-hours rule. The analysis centers on the concepts of responsibility, motivation/incentives, and the “cash benefit recipient” to show how responsibilities and subject positions are constructed and how motivation for work is articulated. Findings indicate a clear shift: in 1976, a help discourse dominates without financial clampdowns, assigning primary responsibility to the state and preserving living standards to support return to work. In 1998, the focus moves to activation and shared responsibility, with sanctions legitimized through self-help and liability discourses that problematize passivity. By 2016, strong incentive and fairness discourses frame recipients as economically motivated and as a potential strain on welfare, using clampdowns to widen the gap between wages and benefits and spur employment. Overall, the thesis documents a move from individual-oriented support to society-oriented justifications, with economic tightening increasingly used as the primary policy tool.
[Dette resumé er genereret med hjælp fra AI direkte fra projektet (PDF)]