'DET JEG BURDE VÆRE OG DET JEG ER' En undersøgelse af 'det hele menneske' i Gift og Mit arbejde
Oversat titel
'WHAT I SHOULD BE AND WHAT I AM' A study of 'the whole person' in Gift and Mit arbejde
Forfatter
Brohus, Trine Majland
Semester
4. semester
Uddannelse
Udgivelsesår
2022
Afleveret
2022-01-03
Antal sider
63
Resumé
Specialet undersøger, hvordan ‘det hele menneske’ fremstilles i Tove Ditlevsens Gift (1971) og Olga Ravns Mit arbejde (2020). Udgangspunktet er spændingen mellem en genstridig, biologisk krop og de sociale normer, der former idealer for kvindeliv, moderskab og forfatteridentitet. Med Tobias Skiverens nymaterialistiske læsestrategi kombineret med affektteori analyseres, hvordan kroppe i teksterne optræder som delvist autonome og påvirker figurerne affektivt; samtidig anvendes Sara Ahmeds begreb om happy objects til at undersøge jagten på lykke og de krav om normalitet, som figurerne forsøger at indfri. En komparativ analyse belyser ligheder og forskelle i skildringen af Tove, der gennem aborter, narkotikamisbrug og flere ægteskaber konfronterer tidens lykkeidealer, og Anna, der kæmper med fødselsdepression og omdefinerer moderskabet. I diskussionen inddrages selvbiografiske træk, herunder relationen mellem forfatter og fortæller og Jon Helt Haarders performative biografisme samt Ravns efterord til Ditlevsen. Analysen peger på, at den biologiske krop former følelseslivet, at ønsket om at være ‘normal’ kan gøre lykke uopnåelig, og at begge protagonister må afvige fra normerne og optræde som ‘killjoys’ for at nærme sig et bæredygtigt selv. På tværs af ‘den biologiske’ og ‘den sociale krop’ viser specialet, hvordan teksterne tematiserer spændingen mellem ‘det jeg burde være’ og ‘det jeg er’ som et bud på ‘det hele menneske’.
This thesis examines how ‘the whole human’ is portrayed in Tove Ditlevsen’s Gift (1971) and Olga Ravn’s Mit arbejde (2020). It centers on the tension between a recalcitrant, biological body and the social norms that shape ideals of womanhood, motherhood and authorship. Drawing on Tobias Skiveren’s neomaterialist reading strategy combined with affect theory, the analysis explores how bodies in the texts act as partly autonomous forces that condition the protagonists’ affective lives; in parallel, Sara Ahmed’s concept of happy objects is used to trace the pursuit of happiness and the pressure to appear ‘normal’. A comparative reading highlights convergences and differences between Tove—who, through abortions, addiction and multiple marriages, confronts dominant happiness scripts—and Anna, who struggles with postpartum depression and redefines motherhood. The discussion engages the works’ self-biographical inflections, including the relation between author and narrator through Jon Helt Haarder’s performative biographism, as well as Ravn’s afterword on Ditlevsen. The analysis indicates that the biological body shapes emotion, that fitting social norms can make happiness unattainable, and that both protagonists must deviate from these norms and act as ‘killjoys’ to approach a viable self. Reading across the ‘biological’ and the ‘social body’, the thesis frames the tension between ‘what I should be’ and ‘what I am’ as a way to articulate ‘the whole human being’.
[Dette resumé er genereret med hjælp fra AI direkte fra projektet (PDF)]
Emneord