Det hele menneske - i måder at tænke læring i forbindelse med sprogundervisning af traumeramte flygtninge

Arezoomand, Sahra ; Poulsen, Tuula Marita Elisabeth Niemi

4. semester

Læring og Forandringsprocesser, Kandidat

2016

2016-05-31

149

I de seneste måneder er mange flygtninge ankommet til Europa for at finde tryghed. Mange har oplevet krig og traumer. Sprog er afgørende for at kunne klare sig og blive integreret, men undervisningen behandler dem ofte som almindelige kursister og forventer hurtig adgang til arbejdsmarkedet, selv om de har begrænset kendskab til sprog og kultur. Sprogundervisere er sjældent uddannet i at arbejde med traumer, og hensyn til sundhed og trivsel ses normalt som noget uden for deres opgave. Forskning peger på, at stress og traumer midlertidigt kan hæmme læring, og tidligere integrationsprojekter tyder på, at fokus på sundhed og trivsel i undervisningen kan være en god investering. Alligevel ligger fokus typisk kun på sproglige færdigheder. For at forstå hverdagen og de konkrete udfordringer besøgte vi tre sprogskoler i Nordjylland. Specialet undersøger, hvordan undervisning kan tage bedre højde for traumer hos flygtninge, og hvilke aspekter der er vigtige at inddrage. Vi arbejder med to komplementære perspektiver (paradigmer), som belyser problemet på hver deres måde: et naturvidenskabeligt spor med kognitions- og hjerneforskning og et humanistisk spor. Med udgangspunkt i neuroforskeren Damasio fastholder vi to beskrivelsesniveauer – et for sindet og et for hjernen – af hensyn til det, han kalder 'intellektuel hygiejne'. Vi inddrager også klassiske filosofiske ideer om etik, visdom og æstetiske læreprocesser og sætter dem i dialog med forskning i kognition, bevidsthed, hukommelse, traumer, søvn og følelser. Denne tværfaglige samtale skal give indsigter, der kan omsættes i praksis på de tre sprogskoler, vi har besøgt. Overordnet kombinerer specialet kognition og hjerneforskning med sprogfilosofi og eksistentiel livsfilosofi for at tydeliggøre traumeaspektet og værdien af tidløs visdom i sprogundervisning for flygtninge.

In recent months, many refugees have arrived in Europe seeking safety. Many have lived through war and trauma. Language learning is essential for self-reliance and integration, yet current practice often treats refugees as typical learners and expects rapid entry into the labour market, even when they have limited knowledge of the language and culture. Language teachers are rarely trained to work with trauma, and health and well-being are seen as outside their responsibility. Research indicates that stress and trauma can temporarily hinder learning, and earlier integration projects suggest that bringing health considerations into the classroom can be a worthwhile investment. Nevertheless, teaching usually focuses only on language skills. To understand everyday realities and challenges, we visited three language schools in North Jutland. This thesis examines how learning can be approached when teaching traumatized refugees and which aspects are important to consider. We use two complementary paradigms that illuminate the problem in different ways: one rooted in cognitive and brain research, and one in the humanities. Following neuroscientist Damasio, we maintain two levels of description — one for the mind and one for the brain — for what he calls 'intellectual hygiene'. We also revisit classical philosophical ideas about ethics, wisdom, and aesthetic learning processes, and place them in dialogue with research on cognition, consciousness, memory, trauma, sleep, and emotion. We apply the insights from this interdisciplinary conversation to teaching in the three language schools we visited. Overall, the thesis integrates cognitive and brain research with philosophy of language and existential philosophy to highlight the role of trauma and the value of enduring wisdom in language education for refugees.

[Dette resumé er genereret ved hjælp af AI]

det hele menneske ; forandring ; læring ; flygtning ; traume ; sprogundervisning ; nytænkning ; synæstesi ; vilkår

Download
Vis denne rapport i AAU Studenterprojekter