”Det har jeg lært…i børnehaven, og min mor har også lært det!”
Forfatter
Larsen, Betina Byriell
Semester
4. semester
Udgivelsesår
2014
Afleveret
2014-12-18
Antal sider
43
Abstract
Projektet undersøger dagtilbud for 0–6-årige i Gladsaxe Kommune. Udgangspunktet er, at pædagoger oplever det som en udfordring at inddrage forældre i forståelsen af, hvad og hvordan børn lærer i dagtilbuddet, mens nogle forældre oplever ikke at være tilstrækkeligt inddraget. Som forandringsmetode anvendes Fremtidsværksted (Future Workshop) – en demokratisk og kritisk-utopisk proces, hvor medarbejdere og andre aktører sammen forestiller sig mulige fremtider og planlægger konkrete forbedringer. Data fra disse værksteder danner den empiriske basis, som belyses med relevant teori og forskning. Det teoretiske afsæt er Knud Illeris’ grundlæggende læringsteori og Etienne Wengers begreb om praksisfællesskaber. Derudover bruges stilladsering (Bruner; Nottingham) som perspektiv på, hvordan voksne kan støtte børns læring trin for trin. Analysen peger på forhold, der har betydning for forældreinddragelse: forståelsen af autoritet, den pædagogiske professions rolle og sprog, behovet for en fælles forståelse som bro mellem de to praksisfællesskaber (pædagoger og forældre) samt indsigt i og brug af hjemmets læringsmiljø. Som led i et større projekt (sept. 2014 – juni 2015) på fem dagtilbud i Gladsaxe peger denne delundersøgelse på flere mulige greb: forældreworkshops, forældrekurser, en forældrelounge og at bringe elementer fra dagtilbuddets projekter med hjem. Det forudsætter, at pædagogernes faglighed gøres mere gennemsigtig og forståelig for forældre, at der udvikles en fælles forståelse af læring i dagtilbud, at personalet trænes i kommunikation, og at barnets læringsmiljø ses i sammenhæng på tværs af dagtilbud og hjem. Et forældreperspektiv kan styrke en fælles forståelse mellem forældre og professionelle, give forældre større handlekraft i dagtilbuddet og dermed understøtte børns læring i en bredere sammenhæng.
This project studies daycare centers for children aged 0–6 in Gladsaxe Municipality. The starting point is a tension: educators find it challenging to involve parents in understanding what and how children learn in daycare, and some parents feel they are not sufficiently involved. As a change method, the project uses the Future Workshop—a democratic, critical-utopian process in which staff and other actors jointly imagine possible futures and plan concrete improvements. Data from these workshops form the empirical basis, interpreted alongside relevant theory and research. The theoretical framework draws on Knud Illeris’s basic learning theory and Etienne Wenger’s concept of Communities of Practice. It also uses the idea of scaffolding (Bruner; Nottingham) to describe how adults can support children’s learning step by step. The analysis highlights conditions that shape parent involvement: how authority is understood, the role and language of the professional, the need for a shared understanding as a bridge between the two communities of practice (educators and parents), and recognition and use of the home learning environment. As part of a larger project (Sept 2014 – June 2015) across five daycare centers in Gladsaxe, this interim study identifies several practical options: parent workshops, parenting courses, a parents’ lounge, and bringing elements of daycare projects into the home. These options require making educators’ professional thinking more transparent and understandable to parents, building a shared understanding of learning in daycare, strengthening staff communication skills, and viewing the child’s learning environment as a connected whole across daycare and home. Taking the parent’s perspective can build common ground between parents and professionals, empower parents in the daycare setting, and, in turn, strengthen children’s learning in a broader context.
[Dette resumé er genereret ved hjælp af AI]