”Det er svært at bede om hjælp til noget man ikke altid selv ved”. Et kvalitativt studie af familier med handicappede børns møde og kontakt med den kommunale rådgivning.

"It's hard to ask for something, when you don’t now what to ask for”. A qualitative study of parents with disabled children and their meeting and contact with the municipal counseling.

Pehrson, Karin Brejner

4. semester

Socialt Arbejde, Kandidat

2017

2017-05-12

103

Specialet undersøger, hvordan forældre til børn med handicap oplever de første møder og den løbende kontakt med den kommunale rådgivning, og hvilke udfordringer der opstår. Med en eksplorativ kvalitativ tilgang baseret på fem dybdegående livsverdensinterviews var undersøgelsen åben for nye indsigter i forældrenes fortællinger. Fundene peger på to tidlige forløb: Nogle forældre får en god start, andre en dårlig, og den første erfaring præger ofte den efterfølgende relation til kommunen. For at få den støtte, de anser som nødvendig, anvender forældre forskellige strategier, groft sagt enten proaktive (offensive) eller beskyttende (defensive). Med Aron Antonovskys teori som ramme viser forældre med en god start en stærkere oplevelse af sammenhæng—at livet er forståeligt, håndterbart og meningsfuldt—og bedre mestring. I forlængelse af Erving Goffmans tanker om roller og samspil er disse forældre bedre til at aflæse systemet, udfylde forventede roller i møder og, når det er nødvendigt, træde udenfor dem. Forældre med en dårligere start beskriver en svagere oplevelse af sammenhæng, benytter oftere defensive strategier, har sværere ved at forstå systemet og rollerne og risikerer stigmatisering. Set med Pierre Bourdieus begreber har forældre, der er opmærksomme på den sociale og økonomiske kontekst, lettere ved at gennemføre deres strategier. Dette mønster virker ikke tilfældigt eller kun forklaret af starten på kontakten: I denne undersøgelse har dem med proaktive strategier også oftere længere uddannelse, bedre økonomi og større sociale netværk. Samlet set bliver forældre med proaktive strategier oftere hørt og modtager mere hjælp end dem, der primært anvender defensive strategier.

This thesis explores how parents of disabled children experience their first meetings and ongoing contact with municipal counseling services, and what challenges arise in that process. Using an exploratory qualitative approach based on five in-depth lifeworld interviews, the study stayed open to new insights from the parents’ stories. The findings point to two early trajectories: some parents get a helpful start, while others have a poor start, and this initial experience tends to shape the later relationship with the municipality. To obtain support they consider essential, parents adopt different strategies, broadly either proactive (offensive) or protective (defensive). Interpreted through Aron Antonovsky’s theory, parents who get off to a good start report a stronger sense of coherence—that life is understandable, manageable, and meaningful—and show more effective coping. In line with Erving Goffman’s ideas about roles and interaction, these parents are better at reading the system, performing expected roles in meetings, and, when needed, stepping outside them. Parents who start poorly describe a weaker sense of coherence, rely more on defensive strategies, find it harder to understand the system and their roles, and face a risk of stigma. Viewed with Pierre Bourdieu’s concepts, parents who are more aware of the social policy and economic context tend to carry out their strategies more effectively. This pattern does not appear random or explained only by the initial contact: in this study, those using proactive strategies also tend to have longer education, stronger finances, and wider social networks. Overall, parents with proactive strategies are more often listened to and receive more help than those relying on defensive strategies.

[Dette resumé er genereret ved hjælp af AI]

Download
Vis denne rapport i AAU Studenterprojekter