Det danske fondsbegreb i EU-retlig belysning

The Danish Classification of a Foundation in the Light of EU Law

Jørgensen, Camilla Solnæs ; Christensen, Jeanette Kjer

4. semester

Erhvervsøkonomi-jura, Kandidat

2017

2017-05-10

69

Specialet undersøger, hvordan det danske fondsbegreb og den skatteretlige praksis for anerkendelse af udenlandske fonde som selvstændige skattesubjekter forholder sig til EU-retten. Udgangspunktet er de danske civilretlige krav til fonde, herunder uigenkaldelig udskillelse af formue fra stifteren og en uafhængig bestyrelse, som skattemyndighederne også anvender ved vurderingen af udenlandske fonde. Da en underkendelse medfører, at stifteren beskattes af fondens indtægter, belyses, om denne praksis kan udgøre en hindring for etableringsretten og kapitalens frie bevægelighed, og om eventuelle hindringer kan opretholdes efter den såkaldte Gebhard-test (tvingende almene hensyn, ikke-diskrimination og proportionalitet). Specialet afgrænser mellem ikke-erhvervsdrivende og erhvervsdrivende fonde, behandler forskelle og sammenblandinger med udenlandske trusts, og fokuserer særligt på hensyn til kreditorbeskyttelse og bekæmpelse af skatteunddragelse samt begrebet rent kunstige arrangementer. Metodisk anvendes en retsdogmatisk analyse af dansk fonds- og skatteret, administrativ praksis og retspraksis, sammenholdt med EU’s primære ret og centrale domme (bl.a. Centros, Überseering, Inspire Art, ICI, Marks & Spencer og Cadbury Schweppes). Rækkevidden af frihedsrettighederne vurderes i både selskabs- og skatteretlig kontekst, og den nationale praksis belyses gennem afgørelsen SKM2015.458 LSR om en hollandsk fond, der blev kvalificeret som transparent pga. manglende uafhængig bestyrelse. De endelige konklusioner fremgår ikke af det medtagne uddrag, men formålet er at klarlægge, hvordan danske myndigheder kan vurdere udenlandske fonde uden at skabe ubegrundede hindringer efter EU-retten.

This thesis examines how the Danish concept of a foundation and the tax practice for recognizing foreign foundations as separate tax entities align with EU law. It starts from the Danish civil law requirements for foundations, including irrevocable separation of assets from the founder and an independent board, which the tax authorities also apply when assessing foreign foundations. Because non-recognition leads to taxation of the founder on the foundation’s income, the thesis explores whether this practice may hinder the freedom of establishment and the free movement of capital, and whether any such hindrances can be justified under the Gebhard test (overriding public interest, non-discrimination, and proportionality). The scope distinguishes between non-commercial and commercial foundations, addresses differences and overlaps with foreign trusts, and focuses on creditor protection, combating tax avoidance, and the notion of wholly artificial arrangements. Methodologically, it applies a legal-dogmatic analysis of Danish foundation and tax law, administrative guidance and case law, set against EU primary law and key Court of Justice decisions (including Centros, Überseering, Inspire Art, ICI, Marks & Spencer, and Cadbury Schweppes). The reach of the freedoms is assessed in corporate and tax contexts, and national practice is illustrated by case SKM2015.458 LSR concerning a Dutch foundation treated as transparent due to a non-independent board. The excerpt does not include final conclusions, but the aim is to clarify how Danish authorities can evaluate foreign foundations without creating unjustified barriers under EU law.

[Dette resumé er genereret med hjælp fra AI direkte fra projektet (PDF)]

Download
Vis denne rapport i AAU Studenterprojekter