Designet til nærvær: En DBR-undersøgelse af analog interaktion i unge voksnes uformelle praksisfællesskaber
Oversat titel
Designing for Presence: A DBR Study of Analog Interaction in Young Adults' Informal Communities of Practice
Forfatter
Olsen, Natascha Maria
Semester
4. semester
Udgivelsesår
2026
Afleveret
2026-06-04
Resumé
Smartphones er blevet en naturlig del af hverdagen og fylder meget i sociale situationer, både fordi vi bruger dem vanemæssigt og fordi de er designet til at opfylde vores behov med det samme. Forskning viser dog, at bare det, at en smartphone er til stede, kan forstyrre den gensidige opmærksomhed, når mennesker er sammen ansigt til ansigt. Mange eksisterende løsninger, som apps der begrænser brug eller kasser til at lægge telefoner i, behandler mest de synlige symptomer og ikke de sociale og relationelle dynamikker bag. Denne afhandling undersøger, hvordan et analogt interaktionsdesign kan støtte fælles meningsskabelse og nærvær i unge voksnes uformelle fællesskaber og praksisfællesskaber, og hvordan en designbaseret tilgang kan skabe rum for refleksion over adfærd i situationer, hvor opmærksomt nærvær udfordres af smartphonebrug. Studien bruger Design Based Research (DBR), struktureret gennem ELYK-modellen og med et pragmatisk udgangspunkt inspireret af John Deweys erfaringsfilosofi. Det empiriske materiale består af to designworkshops med otte deltagere, to semistrukturerede interviews (herunder et ekspertinterview om digital dannelse) samt digitale logbøger. Dataene er analyseret ved hjælp af tematisk analyse inspireret af Braun og Clarke. Det teoretiske grundlag bygger på Wengers teori om praksisfællesskaber, Weicks sensemaking-teori og Goffmans begreber om frontstage og backstage, som tilsammen bruges til at forstå, hvordan automatiserede smartphonevaner opstår, forhandles og kan udfordres i sociale sammenhænge. Analysen viser, at smartphonebrug i sociale situationer i høj grad er automatiseret og ofte fungerer som en personlig strategi til at håndtere kedsomhed, mental overbelastning eller social usikkerhed – blandt andet som et “digitalt skjold”, der skaber et virtuelt backstage i en fysisk frontstage. Manglen på fælles normer for samvær betyder, at ansvaret for nærvær placeres hos den enkelte, og dette forstærkes af digitale infrastrukturer, der forventer konstant synlighed og tilgængelighed. Deltagerne afviser restriktive løsninger og foretrækker i stedet frivillige, fælles og tidsbegrænsede alternativer. På baggrund af disse indsigter udvikles prototypen KAIROS: et analogt interaktionssæt med aktivitetskort, et timeglas og en “tidskapsel-krukke”, designet som et tredje rum, der skaber små, telefonfri øjeblikke i hverdagens miljøer. Afhandlingen konkluderer, at analogt nærvær i en digitaliseret hverdag ikke kan skabes gennem forbud og kontrol, men kræver materielle og sociale rammer, der respekterer menneskers autonomi og sociale forpligtelser. KAIROS bidrager til interaktionsdesignfeltet ved at vise, hvordan telefonfri stunder kan blive et fælles, forhandlet valg frem for et individuelt afkald. Et muligt næste skridt er at afprøve KAIROS i virkelige hverdagssituationer for at undersøge, hvordan det faktisk bruges, når mennesker er sammen.
Smartphones are deeply integrated into everyday life and play a central role in social situations, both because we use them out of habit and because they are designed to meet our needs instantly. Research shows that simply having smartphones present can disrupt shared attention in face-to-face encounters. Many existing solutions, such as apps that restrict use or boxes for storing phones, mainly address visible symptoms and not the underlying social and relational dynamics. This thesis explores how an analogue interaction design can support shared meaning-making and engagement within young adults’ informal communities and communities of practice, and how a design-based approach can create opportunities for reflecting on behaviour in situations where attentive presence is challenged by smartphone use. The study uses Design Based Research (DBR), structured through the ELYK model and grounded in a pragmatic perspective inspired by John Dewey’s philosophy of experience. The empirical material consists of two design workshops with eight participants, two semi-structured interviews (including an expert interview on digital literacy), and digital logbooks. The data were analysed using thematic analysis inspired by Braun and Clarke. The theoretical framework draws on Wenger’s communities of practice, Weick’s sensemaking theory, and Goffman’s frontstage/backstage concepts, which together help to understand how automated smartphone habits emerge, are negotiated, and can be challenged in social settings. The analysis shows that smartphone use in social situations is highly automated and often works as a personal coping strategy for boredom, mental overload, or social insecurity – including as a “digital shield” that creates a virtual backstage within a physical frontstage. The absence of shared norms for interaction places the responsibility for being present on individuals, and this is reinforced by digital infrastructures that expect constant visibility and availability. Participants reject restrictive, controlling solutions and instead prefer voluntary, shared and time-limited alternatives. Based on these insights, the prototype KAIROS was developed: an analogue interaction set with activity cards, an hourglass, and a time capsule jar, designed as a third space that helps create small, phone-free moments in everyday environments. The thesis concludes that analogue presence in a digitalised everyday life cannot be created through prohibition or control, but requires material and relational frameworks that respect people’s autonomy and social obligations. KAIROS contributes to the field of interaction design by showing how phone-free moments can become a collective, negotiated choice rather than an individual sacrifice. A potential next step is to test KAIROS in real everyday situations to examine how it is actually used when people are together.
[Dette resumé er omskrevet med hjælp fra AI baseret på projektets originale resumé]
Emneord