Design Computerspil med Objekt Teater
Forfatter
Topp, Nanna Thyra Fischer
Semester
4. semester
Uddannelse
Udgivelsesår
2016
Afleveret
2016-01-26
Antal sider
65
Abstract
Dette speciale af Nanna Thyra Fischer Topp fra kandidatuddannelsen Interactive Digital Media ved Aalborg Universitet undersøger, hvordan spildesign og intern kommunikation i udviklerteams kan forbedres med metoden Object Theater. Metodisk forstår forfatteren sig selv som en del af undersøgelsens “apparat” og læser teori om spildesign og Object Theater diffraktivt sammen. Diffraktiv læsning stammer fra agential realisme (Karen Barad, 2007), inspireret af Niels Bohrs pointe om, at det, man observerer, afhænger af det apparat, man bruger. Med denne bevidsthed opbygges et dataarkiv over relevant teori, vel vidende at udvælgelsen er subjektiv. Som afprøvning blev Object Theater introduceret på Østhimmerlands Ungdomsskole i et spildesignforløb. Ved at arbejde med fysiske artefakter blev alle elever trukket ind i idéarbejdet. De kunne udtrykke og afprøve idéer uden at skulle tegne eller skrive, og der opstod mange fantasifulde spilforslag. Eleverne tolkede dog ofte artefakterne meget konkret, hvilket i første omgang gav indtryk af, at metoden skulle ændres. Ved at læse spildesignteori og Object Theater diffraktivt viser specialet, at udfordringerne især skyldtes faciliteringen: metoden blev fulgt for bogstaveligt og ikke tilpasset konteksten, blandt andet ud fra materiale fra Anete Strand. Hvor traditionel brainstorming har svagheder, kan Object Theater supplere med en håndgribelig, lav-verbal tilgang, der giver flere stemmer plads. På den baggrund konkluderes, at Object Theater kan styrke spildesign og intern kommunikation, når den faciliteres fleksibelt. Denne anvendelse betegnes som en “Tangible Game Design Process”.
This master’s thesis by Nanna Thyra Fischer Topp from Aalborg University’s Interactive Digital Media program examines how game design and internal team communication can be improved using the Object Theater method. Methodologically, the author treats herself as part of the research “apparatus” and reads theory on game design and Object Theater diffractively. Diffractive reading comes from agential realism (Karen Barad, 2007), inspired by Niels Bohr’s point that what we observe depends on the apparatus we use. With this awareness, a curated archive of theory was assembled, acknowledging the subjectivity of selection. As a practical case, Object Theater was introduced in a game design course at Østhimmerlands Ungdomsskole. Working with physical artifacts drew all students into the process. They could express and test ideas without needing to draw or write, and many imaginative game concepts emerged. However, students often interpreted the artifacts quite literally, which initially suggested that the method itself needed changes. By reading game design theory and Object Theater diffractively, the thesis shows that the main challenge lay in facilitation: the method was applied too rigidly and not adapted to context, including following step-by-step materials from Anete Strand. Where traditional brainstorming has gaps, Object Theater can complement it with a tangible, low-verbal approach that invites broader participation. The thesis concludes that Object Theater can strengthen game design and internal communication when facilitated flexibly—a use the author terms a “Tangible Game Design Process.”
[Dette resumé er genereret ved hjælp af AI]
Emneord