Design af et randomiseret kontrolleret studie (RCT) til vuredering af de kliniske og sundhedsøkonomiske effekter af forløbskoordination
Forfatter
Petersen, Sabrina Storgaard
Semester
4. semester
Udgivelsesår
2011
Afleveret
2011-05-31
Antal sider
66
Abstract
Forløbskoordination er et nyt tiltag i det danske sundhedsvæsen. En forløbskoordinator er en fagperson, der hjælper med at samle trådene mellem hospital, kommune og patient, støtte ved fremskreden sygdom og styrke patientens egenomsorg. Der findes endnu ingen danske studier af omkostningseffektiviteten, selvom flere kommuner allerede ansætter forløbskoordinatorer. Denne opgave tilrettelægger derfor et studiedesign, der kan belyse de kliniske og økonomiske konsekvenser af kommunalt forankret forløbskoordination. Metode/design: Studiet er planlagt som et randomiseret kontrolleret forsøg (RCT) blandt patienter med kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL). Designet bygger på national og international viden om koordinerende indsatser samt interviews med relevante nøglepersoner. Primært effektmål er antallet af indlæggelser; sekundære effektmål er livskvalitet og dødelighed. Deltagerne fordeles tilfældigt i to grupper: Interventionen er standardbehandling plus tilknytning af en forløbskoordinator, mens kontrolgruppen modtager standardbehandling alene. Begge grupper følges i ét år med løbende målinger via standardiserede spørgeskemaer om symptomer og helbred (St. George Respiratory Questionnaire, EuroQol EQ-5D og SF-12). Omkostninger og effekter sammenlignes i en cost-effectiveness analyse (CEA) og en cost-utility analyse (CUA), som vurderer, om forbedringer står mål med udgifterne. Diskussion: Studiet forventes at afklare, om forløbskoordination bør indføres som standard i kommunerne for at støtte KOL-patienter i deres sygdomsforløb. Hvis fordelene opvejer omkostningerne, kan resultaterne give kommunerne vejledning i at definere forløbskoordinatorernes arbejdsopgaver.
Care pathway coordination is a new initiative in the Danish healthcare system. A care coordinator is a professional who helps connect services across hospital and municipality, supports patients in advanced disease stages, and strengthens self-care. No Danish studies have yet assessed cost-effectiveness, even though many municipalities already hire coordinators. This thesis therefore sets up a study design to examine the clinical and economic consequences of municipally based care coordination. Methods/design: The study is planned as a randomized controlled trial (RCT) with patients who have chronic obstructive pulmonary disease (COPD). The design is informed by national and international evidence on coordinating interventions and by interviews with key stakeholders. The primary outcome is the number of hospital admissions; secondary outcomes are quality of life and mortality. Participants are randomly assigned to two groups: the intervention group receives standard care plus a care coordinator, and the control group receives standard care only. Both groups are followed for one year with regular assessments using standardized questionnaires about respiratory symptoms and general health (St. George Respiratory Questionnaire, EuroQol EQ-5D, and SF-12). Costs and effects will be compared through cost-effectiveness (CEA) and cost-utility (CUA) analyses, which assess whether health gains justify the expenses. Discussion: The study is expected to clarify whether care coordination should become a standard municipal service for people with COPD. If benefits outweigh costs, the findings can guide municipalities in defining care coordinators’ tasks.
[Dette resumé er genereret ved hjælp af AI]