Derfor hjælper vi jo egentlig hinanden
Oversat titel
So in that way we are actually helping each other
Forfatter
Møller, Mette Schultz
Semester
4. semester
Uddannelse
Udgivelsesår
2022
Afleveret
2022-05-29
Resumé
Dette projekt undersøger, hvordan deltagere oplever at hjælpe andre ved samtidig at hjælpe sig selv gennem frivillige sociale selvhjælpsgrupper. Med udgangspunkt i en hermeneutisk, kvalitativ case fra Frivilligcenter Aarhus bygger studiet på semistrukturerede interviews med brugere, frivillige og projektkoordinatorer samt en dokumentanalyse af en årsrapport fra 2021. Analysen er informeret af Axel Honneths anerkendelsesteori, Albert Banduras social-kognitive teori og Anders La Cours forståelse af frivillighedens logik. Resultaterne peger på, at brugere opsøger grupperne, fordi de oplever begrænset social anerkendelse og udfordringer med selvrealisering, og at mødet med ligesindede skaber en særlig forståelse og oplevelse af anerkendelse. Deltagelsen styrker deltagernes selvværd, men ændrer ikke i sig selv deres muligheder for selvrealisering uden for gruppen. Gennem spejling og gensidig genkendelse finder der både direkte og indirekte læring sted, hvilket kan øge deltagernes mestringstro. Frivilligheden viser sig som grundlæggende for oplevelserne og effekterne: Frivillige udfører et ‘usynligt’ faciliterende arbejde, der gør det muligt for deltagerne at være med på egne præmisser og opleve sig som aktive deltagere frem for passive brugere. Herved indtager deltagerne en dobbeltrolle, hvor de både hjælper andre og modtager hjælp, hvilket fremmer medstyring, oplevet ligeværd med de frivillige og gradvis uafhængighed. Samlet viser casen, at frivillige selvhjælpsgrupper kan bidrage til social anerkendelse, styrket selvværd og læring blandt psykisk sårbare borgere samt understøtte en bevægelse fra passiv mod aktiv deltagelse i fællesskabet.
This project explores how participants experience helping others while helping themselves through volunteer-based social self-help groups. Using a hermeneutic, qualitative case study at Frivilligcenter Aarhus, the study draws on semi-structured interviews with users, volunteers, and project coordinators, alongside a document analysis of a 2021 annual report. The analysis is informed by Axel Honneth’s theory of recognition, Albert Bandura’s social cognitive theory, and Anders La Cour’s perspective on the logic of voluntarism. Findings indicate that users turn to these groups due to limited social recognition and challenges with self-realization, and that meeting peers in similar situations provides a distinctive sense of understanding and recognition. Participation strengthens self-esteem but does not, in itself, alter users’ opportunities for self-realization outside the group. Through mirroring and mutual recognition, both direct and indirect learning occurs, which can increase users’ self-efficacy. Voluntariness emerges as fundamental to experiences and outcomes: volunteers carry out ‘invisible’ facilitation that enables participants to engage on their own terms and feel like active participants rather than passive clients. In this way, participants take on a dual role of both giving and receiving help, which fosters co-management, perceived equality with volunteers, and gradual independence. Overall, the case shows that volunteer self-help groups can promote social recognition, strengthen self-esteem, and support learning among mentally vulnerable citizens, while shifting their role from passive users to active members of society.
[Dette resumé er genereret med hjælp fra AI direkte fra projektet (PDF)]