Depressionens genealogi: En genealogisk analyse af diagnosticering og behandling af depression i Danmark.

The genealogy of depression: A genealogical analysis of the diagnostic practice and treatment of depression in Denmark

Clausen, Nicolaj Riise

4. semester

Sociologi (cand.scient.soc), Kandidat

2015

2015-12-14

102

Dette speciale undersøger, hvordan og hvorfor depression er blevet en central kategori i dansk socialt arbejde, og tilbyder et alternativ til den gængse fortælling, der primært bygger på psykiatriens historie. Målet er at forklare, hvorfor diagnosticering og behandling af depression har fået så stor betydning i socialt arbejde i Danmark. Specialet anvender en genealogisk analyse – en historisk kortlægning af, hvordan ideer og praksisser opstår og ændrer sig over tid – inspireret af Michel Foucault og den danske sociolog Kaspar Villadsen. Fokus ligger på perioden fra omkring 1960 og særligt årene lige før, at depression for alvor slog igennem i 1990’erne. En vigtig metodebeslutning er at definere depression ud fra synlige symptomer, fordi diagnosen i sig selv er beskrivende og symptom-baseret. Det gør det muligt at spore tidligere praksisser, der håndterede personer med symptomer, som i dag ville blive tolket som depression i socialt arbejde. Undersøgelsen bygger på to typer kilder: 1) officielle og dominerende synspunkter i debatten om velfærdsstatens viden og redskaber, og 2) samtidige diskussioner blandt socialrådgivere, især gennem læsning af deres fagblad. Analysen er delt i to: først sættes socialt arbejde ind i sin politiske og organisatoriske kontekst for at forstå, hvordan depression blev en del af feltet; dernæst spores centrale udviklinger i psykiatri og psykologi. Konklusionen peger på flere forhold, der gjorde depression central i socialt arbejde: Udbredelsen af virkningsfulde psykofarmaka fremmede en etiologisk agnostisk sygdomsforståelse i psykiatrien (behandling af symptomer uden at fastlægge en bestemt årsag). Derudover blev elementer og rationaliteter fra tidligere velfærdspraksisser og vidensregimer flettet ind i nye arbejdsformer. Endelig påvirkede ændringer i socialpolitikken både opbygningen af den store velfærdsstat og senere svækkelsen af dens interne vidensproduktion. Overordnet foreslås det, at diagnosticering og behandling af depression i socialt arbejde i høj grad blev formet af arbejdsmarkedets mål og logikker.

This thesis examines how and why depression became a central category in Danish social work, offering an alternative to the usual story that focuses mainly on the history of psychiatry. Its aim is to explain why diagnosing and treating depression has taken on such a dominant role in social work in Denmark. The study applies a genealogical analysis—an historical tracing of how ideas and practices emerge and change over time—inspired by Michel Foucault and Danish sociologist Kaspar Villadsen. It focuses on the period from around 1960, with special attention to the years just before depression surged in the 1990s. A key methodological choice is to define depression by observable symptoms, because the diagnosis is descriptive and symptom-based. This makes it possible to track earlier practices that dealt with people whose conditions would today be interpreted as depression within social work. The empirical material consists of two main types of sources: 1) official and dominant viewpoints in debates about welfare knowledge and tools, and 2) contemporaneous debates among social workers, primarily through readings of their union magazine. The analysis has two parts: first, it situates social work within its political and organizational context to explain how depression became part of the field; second, it traces major developments in psychiatry and psychology. The conclusion identifies several factors that made depression central in social work: the spread of effective psychopharmaceuticals encouraged an etiologically agnostic understanding of illness in psychiatry (treating symptoms without fixing on a single cause); elements and rationalities from earlier welfare practices and knowledge regimes were combined into new ways of working; and broader shifts in social policy both built up the welfare state and later weakened its internal knowledge production. Overall, the thesis proposes that the diagnostic and treatment practices around depression in social work were largely shaped by the goals and rationales of the labor market.

[Dette resumé er genereret ved hjælp af AI]

Depression ; Genealogi ; Foucault ; Diskurs ; Diskursanalyse ; Psykiatri ; Socialt arbejde ; teknologi ; magtteknologi ; Psykologi ; psykiatrisering ; vidensformer ; sygdomsforståelse ; ætiologi ; diagnoser ; psykofarmakologi ; farmakologi ; antidepressiva ; antidepressive lægemidler ; diagnostik ; socialpsykiatri ; familiepsykiatri ; modstand ; antagonisme ; subjektiverende praksis ; velfærd ; disiplinering ; magt ; viden ; poststrukturalisme ; aktivering ; socialfaglighed ; social faglighed ; velfærdsteknologi ; socialpolitik ; mentalhygiejne ; agnostisk psykiatri ; almen praksis ; diagnostisk praksis ; Villadsen ; Michel Foucault ; vidensproduktion ; 1960erne ; 1970erne ; 1980erne ; 1990erne ; samtidshistorie ; nutidshistorie

Download
Vis denne rapport i AAU Studenterprojekter