Den tredje gruppe på arbejdsmarkedet i skatteretten: Skatteretlige kvalifikation af influenceraktiviteter, værdiansættelse af formuegoder og fradrag for driftsomkostninger
Oversat titel
Economically Dependent Workers in Danish Tax Law: Classification of Influencer Activities, Valuation of Income-Related Assets, and Deduction of Operating Expenses
Forfattere
Andersen, Martin Emtekjær ; Fabricius, Mads ; Sørensen, Lene Mette
Semester
4. semester
Uddannelse
Udgivelsesår
2026
Afleveret
2026-05-28
Antal sider
77
Resumé
Specialet undersøger, hvordan influencere bliver beskattet. Influencer-arbejde rejser en række skatteretlige spørgsmål, især om hvordan indtægter skal klassificeres, og hvordan det skattepligtige grundlag – altså hvad der skal betales skat af – skal opgøres. Analysen viser, at influencere ofte befinder sig i en gråzone mellem lønmodtager på honorar, ikke-erhvervsmæssig virksomhed (hobby) og erhvervsmæssig virksomhed. Mange har svært ved at opfylde kravene til erhvervsmæssig virksomhed, bl.a. fordi den økonomiske risiko er begrænset, indtægterne er usikre, og brands eller platforme udøver tæt kontrol. Samarbejder kan desuden ligne løbende, kontrolleret arbejde for én eller få hvervgivere. Indtægtskilderne er ofte sammensatte og kan omfatte betaling i naturalier (ikke-kontante ydelser), hvilket gør værdiansættelse og beskatning vanskelig. Samtidig skaber den tætte kobling mellem privatliv og kommercielle aktiviteter betydelig usikkerhed om fradrag for udgifter, især når udgifter har både private og erhvervsmæssige elementer. Overordnet peger specialet på, at de gældende skatteregler primært er udviklet til traditionelle erhverv. Det gør anvendelsen på influencer-aktiviteter juridisk kompleks og præget af fortolkningsusikkerhed. Reglerne bygger desuden på tidligere skel og konkrete skøn, og den omfattende praksis betyder, at små forskelle i omstændigheder kan føre til en anden vurdering og dermed en anden metode til at opgøre den skattepligtige indkomst. Derfor kan selv velmenende influencere ende i uenigheder med skattemyndighederne – ikke om fakta, men om fortolkning og beregning.
This thesis examines how influencers are taxed. Influencer work raises several tax-law questions, especially how to classify income and how to determine the taxable base—that is, what amount is subject to tax. The analysis shows that influencers often sit in a grey area between fee-based employee, non-commercial activity (hobby), and commercial business. Many struggle to meet the criteria for a commercial business because they bear limited economic risk, have uncertain income streams, and face strong control from brands or platforms. Collaborations may also resemble continuous, controlled work for one or a few principals. Influencers’ income is often diversified and may include non-monetary remuneration (in-kind benefits), which makes valuation and taxation difficult. At the same time, the close link between personal life and commercial activity creates significant uncertainty about expense deductions, especially where costs have both private and business elements. Overall, the thesis finds that current tax rules were designed with traditional professions in mind. Applying them to influencer activities is legally complex and introduces substantial interpretive uncertainty. Because the law relies on earlier distinctions and case-by-case judgments, a large body of decisions means small factual differences can lead to different classifications and thus different ways of calculating taxable income. As a result, even well-intentioned influencers may face disagreements with the tax authorities—less about facts and more about interpretation and calculation.
[Dette resumé er omskrevet med hjælp fra AI baseret på projektets originale resumé]
Emneord