Den Svenske Undtagelse: En analyse af tilslutningen til nyhøjrepartier i Danmark og Sverige
Oversat titel
The Swedish exception: An analysis of the electoral support to new right parties in Denmark and Sweden
Forfatter
Pedersen, Thomas Dejgaard
Semester
4. semester
Uddannelse
Udgivelsesår
2008
Resumé
Specialet undersøger, hvorfor der er mindre opbakning til nyhøjrepartier i Sverige end i Danmark—noget de gængse forklaringer ikke har afklaret. Hovedtesen er, at forskelle i holdninger og i selve holdningsdannelsen på tværs af landene kan forklare den lave svenske opbakning. Konkret viser analysen, at danskere i gennemsnit har mere autoritære holdninger end svenskere. Med autoritære menes her en præference for orden, faste regler og traditionelle værdier; modsat står libertære (værdiliberale) holdninger, der vægter individuel frihed og tolerance i værdipolitikken. Det nye højre mobiliserer især på værdipolitiske spørgsmål som indvandring og lov og orden. Specialet fremsætter to tilknyttede teser: (1) at arbejdere i Sverige er mere libertære end arbejdere i Danmark, selv om de har autoritære prædispositioner, og (2) at den politiske elites ensidige libertære budskaber i Sverige skubber befolkningens holdninger i en libertær retning. Derudover inddrages to veletablerede forklaringer: Kitschelts model for ændrede vælgerpræferencer og politisk konkurrence (om værdiskillelinjen er politiseret), og Green-Pedersens argument om, at liberale og konservative partier i Sverige mangler incitament til at rejse værdipolitiske emner, fordi regeringsdannelse forudsætter samarbejde med centrum-højrepartier, som er værdilibertære. Undersøgelsen bygger på de seneste valgundersøgelser fra Danmark (2007) og Sverige (2006), som giver et stærkt sammenligningsgrundlag. Analysen er opdelt i fire dele: test af hovedtesens antagelser, arbejdernes prædispositioner, det politiske rums struktur og partiernes incitamenter, samt om elites budskaber forklarer forskelle i holdninger. Resultaterne understøtter hovedtesen: Svenskere er generelt mere værdilibertære, og nyhøjrepartier er afhængige af autoritære vælgere. Arbejdere og lavt uddannede er mest autoritære og udgør nyhøjres kernevælgere, men arbejderbevægelsen påvirker kun svagt deres holdninger. Den værdipolitiske skillelinje er ikke aktiveret i Sverige, hvilket mindsker de liberale og konservatives incitament til at italesætte værdipolitik. Holdningsdannelsen præges desuden af de dominerende libertære budskaber; effekten afhænger af, hvor meget man eksponeres og af politisk indsigt. Samlet peger det på, at forskelle i graden af autoritære holdninger bidrager til at forklare nyhøjres lave tilslutning i Sverige. Så længe værdiskillelinjen ikke politiseres, forbliver elites budskaber ret stabile, og nyhøjre får svært ved at vokse. Muligvis kan Sverigedemokraterna aktivere skillelinjen ved at politisere elementer som indvandring, i takt med at medier og øvrige partier i stigende grad tager dem alvorligt.
This thesis investigates why New Right parties receive less support in Sweden than in Denmark—a question existing explanations have struggled to answer. The main claim is that cross-national differences in attitudes and in how attitudes are formed help explain Sweden’s lower support. The analysis shows that Danes, on average, hold more authoritarian views than Swedes. Here, “authoritarian” means a preference for order, strict rules, and traditional values; by contrast, “libertarian” (value-liberal) attitudes prioritize individual freedom and tolerance on value issues. The New Right mobilizes especially on value politics such as immigration and law and order. Two related hypotheses are proposed: (1) Swedish workers are more libertarian than Danish workers despite authoritarian predispositions, and (2) the Swedish political elite’s one-sided libertarian messaging shifts public attitudes in a libertarian direction. The study also considers two established explanations: Kitschelt’s model of changing voter preferences and party competition (whether the value cleavage is politicized), and Green-Pedersen’s argument that liberal and conservative parties in Sweden lack incentives to raise value issues because governing requires coalitions with center-right parties that are value-libertarian. The study relies on the most recent national election surveys from Denmark (2007) and Sweden (2006), providing a strong basis for comparison. The analysis proceeds in four steps: testing the main assumptions, examining workers’ predispositions, mapping the political space and parties’ incentives, and assessing whether elite messages account for cross-country differences in attitudes. Findings support the main claim: Swedes are generally more value-libertarian, and New Right parties depend on authoritarian voters. Workers and the less educated are the most authoritarian and form the New Right’s key electorate, yet the labor movement has limited influence on their attitudes. The value-based cleavage is not activated in Sweden, reducing liberal and conservative parties’ incentives to address value issues. Attitude formation is shaped by dominant libertarian messages; effects vary with exposure and political knowledge. Overall, differences in the prevalence of authoritarian attitudes help explain the New Right’s low support in Sweden. As long as the value cleavage is not politicized, elite messages will not shift much, and New Right parties will struggle. The Sweden Democrats may be able to activate this cleavage by politicizing elements such as immigration, as media and other parties increasingly take them seriously when polls improve.
[Dette resumé er omskrevet med hjælp fra AI baseret på projektets originale resumé]
Emneord