Den svære forebyggelse med unge på kanten: - En kvalitativ undersøgelse af 18+ indsatsens arbejde mod større social mobilitet hos kriminalitetstruede unge i subkulturelle gadefællesskaber

Nielsen, Camilla Joanna

4. semester

Kriminologi, Kandidat

2015

2015-08-05

86

Specialet undersøger, hvordan man bedst forebygger kriminalitet blandt unge, der færdes i subkulturelle gadefællesskaber på kanten af uroskabende og kriminelle miljøer. Arbejdet er lavet i samarbejde med Københavns Kommunes 18+-indsats, der støtter unge voksne, og bygger på 13 kvalitative interviews med 18+-medarbejdere. For at forstå målgruppen kobles klassisk subkulturforskning fra Chicagoskolen med nyere Bourdieu-inspirerede studier af unge i USA og Norden. Undersøgelsen inddrager også risikofokuseret forebyggelse, som præger dansk kriminalitetsforebyggelse. Formålet er at identificere, hvilke forhold praktikere opfatter som afgørende for de unges udfordringer og behov, og dermed belyse, hvorfor indsatserne prioriterer, som de gør. Ifølge medarbejderne spiller opvækstvilkår, socioøkonomisk baggrund og en række risikofaktorer i barndom og ungdom en central rolle for de unges begrænsede muligheder og øgede risiko for at havne i kriminalitet. Langvarige negative erfaringer med omgivelserne kan føre til marginalisering og en grundlæggende fremmedgørelse fra samfundet. Det påvirker de unges selvforståelse og fortællinger om sig selv — enten som afvigere eller som ofre — og dermed deres handlinger. Med erkendelsen af, at nogle forhold i opvæksten ikke kan ændres, retter 18+-indsatsen sin praksis mod dynamiske risikofaktorer i ungdomsårene, hvor beskyttende tiltag kan gøre en reel forskel. Medarbejderne ser ikke de unge som passive ofre, men som ressourcestærke aktører, der kan lære at bruge deres styrker i det almindelige samfund. En væsentlig del af arbejdet er derfor at udfordre og overskride de selvfortællinger, der fastholder marginalisering. Praksis udspiller sig således i et spændingsfelt mellem på den ene side sociale baggrundsforhold, der kan låse muligheder, og på den anden side de unges mulighed for at påvirke og forandre deres eget liv. Selvom målrettede indsatser kan reducere risiko og styrke adfærd og selvforståelse, peger undersøgelsen på vedvarende samfundsmæssige barrierer, som gør fuld inklusion vanskelig og stiller særlige krav til brobygning og samarbejde med omverdenen.

This thesis examines how to prevent crime among young people in subcultural street communities on the edge of disruptive and criminal groups. Conducted in collaboration with the City of Copenhagen’s 18+ initiative, it draws on 13 qualitative interviews with 18+ staff. To understand the target group, the study combines classic subculture research from the Chicago School with newer Bourdieu-inspired studies of youth in the US and Nordic countries. It also engages with risk-focused prevention, which shapes much Danish crime prevention. The aim is to identify which conditions practitioners see as decisive for young people’s challenges and need for support, and thus explain why certain practice areas are prioritized. Staff emphasize that upbringing conditions, socioeconomic background, and a range of risk factors across childhood and adolescence are central to limited opportunities and a higher risk of criminal careers. Long-term negative interactions with the surrounding environment can lead to marginalization and a basic sense of alienation from society. This shapes young people’s self-understanding and narratives—seeing themselves as deviants or as victims—and in turn their actions. Recognizing that some childhood factors cannot be changed, the 18+ initiative focuses on dynamic risk factors in the youth years, where protective measures can make a real difference. Staff do not view the young people as passive victims but as resourceful actors who can learn to use their strengths in mainstream society. A key part of the work is therefore to challenge and move beyond self-narratives that sustain marginalization. Practice thus unfolds in a tension between social background factors that can constrain options and the young people’s capacity to influence and change their own lives. Although targeted efforts can reduce risk and strengthen behavior and self-understanding, the study points to persistent societal barriers that hinder full inclusion and demand strong bridge-building and collaboration with the wider community.

[Dette resumé er genereret ved hjælp af AI]

kriminalitetsforebyggelse, forebyggende arbejde, kriminalitetstruede unge, social mobilitet, subkulturer, gadefællesskaber

Download
Vis denne rapport i AAU Studenterprojekter