Den svære forebyggelse med unge på kanten: - En kvalitativ undersøgelse af 18+ indsatsens arbejde mod større social mobilitet hos kriminalitetstruede unge i subkulturelle gadefællesskaber

Abstract

Dette speciale afslutter Kandidatuddannelsen i Kriminologi på Aalborg Universitet, og retter sig særligt mod det forebyggende arbejde med kriminalitetstruede unge i subkulturelle gadefællesskaber, som færdes i periferien af afvigende, uroskabende og kriminelle grupperinger. Specialet er udarbejdet i et samarbejde med Københavns Kommunes 18+ indsats, som via forskellige tiltag og indsatser arbejder med denne målgruppe af unge. Undersøgelsen er et kvalitativt studie, hvis empiriske grundlag består af 13 interviews med 18+ medarbejdere. Den teoretiske ramme vil, for at forstå, hvad der særligt kendetegner indsatsens målgruppe, bestå af bidrag fra den tidlige subkulturforskning ved Chicagoskolen, til nyere Bourdieu-inspirerede studier af subkulturelle ungegrupperinger i henholdsvis en amerikansk og en nordisk kontekst. Undersøgelsen inddrager ydermere elementer fra den nyere risikofokuserede forskning, idet dette forebyggelsesparadigme præger en stor del af det kriminalitetsforebyggende område i en dansk kontekst. Formålet med undersøgelsen er, at identificere de forhold og faktorer, der af områdets aktører, betragtes som afgørende for målgruppens udfordringer og behov for en indsats, med henblik på at forstå fokusområderne i den praksis, der udspringer af denne forståelse. Undersøgelsen bidrager dermed med viden om, hvilke forhold og faktorer, der ifølge nogle af de aktører som befinder sig tættest på feltet, enten øger eller mindsker sandsynligheden for at unge udvikler afvigende eller kriminel adfærd, og dermed hvilke forhold arbejdet med de unge bør rette sig mod, og ikke mindst have øget fokus på i fremtiden. Undersøgelsen viser, at medarbejderne tillægger de unges opvækstvilkår, socioøkonomiske baggrund, og en række risikofaktorer med betydning under opvæksten og i ungdommen, en afgørende betydning for deres begrænsede samfundsmæssige muligheder og øgede risiko for at ende i en kriminel løbebane. Medarbejderne er ydermere særligt optagede af, at de unges mangeårige interaktion med omgivelserne ofte resulterer i en svær form for marginalisering og en grundlæggende fremmedgørelse overfor samfundet, der får afgørende betydning for deres selvforståelse og narrative fortællinger om sig selv, som henholdsvis afvigere, eller ofre for de omstændigheder de er underlagt, og dermed for, deres handlinger gennem livet. Ud fra disse forståelser, og med erkendelsen af, at de unge har været omfattet af en række forhold og faktorer gennem opvæksten, der ikke kan ændres, er medarbejdernes praksis først og fremmest centreret omkring, at sætte beskyttende ind overfor dynamiske risikofaktorer, som kan have betydning i ungdomsårene, og som der dermed findes en reel mulighed for at påvirke. På trods af medarbejdernes fokusering på betydningen af, at have været omfattet af svær marginalisering og flere risikofaktorer gennem livet, anser medarbejderne dog ikke de unge som passive ofre for de omstændigheder de er underlagt, men derimod som ressourcestærke aktører der blot skal lære at anvende deres ressourcer i det ordinære samfund. En stor del af 18+ arbejdet handler dermed om, at overskride de unges narrative afviger- og offerfortællinger, idet disse blot medvirker til at fastholde dem i en marginaliseret position. Medarbejdernes praksis udspiller sig dermed i spændingsfeltet imellem, at forstå de unge som relativt fastlåste i sociale baggrundsvariable og som ressourcestærke aktører der, på trods af den situation de befinder sig i, har mulighed for at påvirke og forandre deres egne liv. På trods af, at der kan gøres meget for målgruppen, ved at sætte beskyttende ind overfor risikofaktorer og ved at påvirke de unges adfærd, og den selvforståelse, der bliver afgørende for deres handlinger gennem livet, så forekommer der dog, fortsat nogle væsentlige samfundsmæssige udfordringer, der gør det vanskeligt for de unge at opnå en fuldgyldig inklusion i samfundet, og som kræver noget særligt af medarbejdernes brobygningsarbejde og samarbejde med omverdenen.

This master’s thesis examines crime prevention among young adults from subcultural street environments, who move in the periphery of deviant and criminal groups. The study is being conducted in cooperation with the Copenhagen Municipal 18+ Program which seeks to work with this group of young adults through various initiatives. The study is based on qualitative research, including 13 interviews with employees from the Copenhagen Municipal 18+ Program. Theoretically, the study draws upon contributions from the early youth-subcultural studies by the Chicago School and more recent Bourdieu inspired youth-subcultural studies, respectively in an American and a Nordic context. Furthermore, the study includes elements from the recent riskfocused research as this paradigm characterizes much of the crime prevention field in a Danish context. The purpose of the study is to identify which conditions and factors are being considered essential by the 18+ employees, in order to understand the need for action and focus areas of their practice with the young adults. Thereby the study contributes with knowledge about the conditions and factors that, according to some of the professional actors closest to the field, either increases or decreases the chances of young adults developing deviant or criminal behavior, and thus which conditions the work with the young adults should concentrate on and increase focus on in the future. The study shows that the 18+ employees focus on the upbringing, socioeconomic background and numerous risk factors affecting the young adults during childhood, youth and adolescence as being crucial for their limited social possibilities in society and increased risk of ending up in a criminal career. The employees are particularly concerned that the young adults’ longstanding interaction with their surroundings often results in an advanced form of marginalization and a fundamental alienation from society, which becomes crucial to their selfunderstanding and narratives about themselves, as respectively deviants, or victims of the circumstances they are subject to, and thus for their actions through life. Based on these understandings, and with the recognition that the young adults have been subject to several conditions and factors through life that cannot be changed, the employees’ practice focuses on taking action in the form of protection against dynamic risk factors that may have effect in young adulthood, and hence may be subject to positive influence. Despite the employees' focus on the importance of having been subject to advanced marginalization and multiple risk factors through life, they do not consider the young adults as passive victims of circumstances, but as strong, resourceful actors, who just have to learn how to use their resources in the mainstream society. Because of that, much of the 18+ work is consequently concentrated on supporting the young adults in overcoming the narratives about themselves, as deviants, or victims of external constraints as these only contribute to maintaining a marginalized position. The 18+ practice are thus in a field of tension between understanding the young adults as fairly entrenched in social background variables and as being resourceful actors who in spite of their situation have the opportunity to influence and change their own lives. Despite the fact that much can be done for young adults by setting in against risk factors and influencing their behavior and selfunderstanding, which is crucial for their actions through life, there seems to be major societal challenges that make it difficult for the young adults to obtain full inclusion in society. This requires special efforts from the employees’ cooperation with other actors and the outside world in general.

A master thesis from Aalborg University

Den svære forebyggelse med unge på kanten: - En kvalitativ undersøgelse af 18+ indsatsens arbejde mod større social mobilitet hos kriminalitetstruede unge i subkulturelle gadefællesskaber