Den smittede litteratur: Coronalitteratur som dansk litteraturs nye tematiske genre

Unmasking Corona Literature: Corona Literature as a New Thematic Genre

Nielsen, Sørine Amanda

4. semester

Dansk (cand.mag.), Kandidat

2021

2021-05-31

79

COVID-19-pandemien har sat spor i vores land, vores hverdag og vores litteratur. Afhandlingen definerer coronalitteratur som værker om coronakrisen, udgivet efter at virusset nåede Danmark. På tværs af genrer analyseres en række tekster for at afdække, hvad der kendetegner denne tematiske genre: Caspar Erics Jeg vil ikke tilbage (2020), Louise Juhl Dalsgaards I dag skal vi ikke dø (2020), Jesper Wung-Sungs Der danse ren virus (2020), Frida Hjeresens Standby (2021), Coronamonologerne (2020) arrangeret af Teater Republique, digtsamlingen på Informations hjemmeside, novellesamlingen Hvor du er (2020) og Ordskælvs antologi Luk up for et lukket land (2020). Med teorier om traume-, sygdoms- og økolitteratur undersøger afhandlingen ligheder og forskelle mellem coronalitteratur og disse veletablerede traditioner. I traume-litteratur, som hos Michelle Balaev, Kali Tal m.fl. med afsæt i Sigmund Freud, står bearbejdningen af traumets erindring centralt. Fordi de analyserede tekster beskriver en stadig pågående krise, kan de ikke endnu kaldes traume-litteratur: der er ikke tale om et afsluttet minde. I stedet reflekterer de over fravær af traume eller om andres traumer, i tråd med Judith Butler. Traumer er til stede, men genremærkaten passer endnu ikke. I sygdomslitteratur, jf. Virginia Woolf, Susan Sontag, Peter Stein Larsen, Jens Lohfert Jørgensen m.fl., er fokus på sygdom, krop, isolation og virus. Coronalitteraturen flytter fokus til de fysiske og mentale belastninger, som virusset og den globale krise medfører. Raske kan føle sig syge, og isolation er både mulighed og lidelse. Kroppen træder i baggrunden som handlende, mens virusset optræder som en kraft, der både forbinder og splitter. Tyngden ligger mere på virussets magt end på selve sygdommen. Træk fra økolitteratur ses i skyldsspørgsmålene: Med Laura Wright, Timothy Clark, Gregers Andersen, Peter Stein Larsen m.fl. fremstilles naturen som en aktiv aktør, der dømmer mennesket for naturudnyttelse. Virusset forstås som mulig hævn, og med Timothy Mortons mørk økologi reflekteres over, hvordan mennesker og natur er filtret sammen. Diskussionerne kendes fra økolitteratur, men coronalitteratur rækker ud over klimaforandringer. Ud fra tilbagevendende mønstre foreslås fire kendetegn, der kan bruges som metodiske værktøjer: 1) tidsperspektiv (før, under eller efter krisen), 2) værdier tillagt krisen (positive/negative), 3) fysisk eller mental corona-sygdom, 4) placering af skyld. Disse værktøjer støtter forståelsen af coronalitteratur som en selvstændig tematisk genre, som de eksisterende kategorier ikke kan rumme fuldt ud. Samlet viser coronalitteraturen skæbner, tanker og følelser i en krise, der isolerer mennesker. I et postkritisk perspektiv (Rita Felski og Svend Brinkmann) kan sådan litteratur hjælpe os med at genkende og forstå egne reaktioner på en verden i opbrud. Dens fremtid afhænger af, hvordan litteraturen fortsat reflekterer over vores skiftende forhold til krisen. Corona har sat varige spor i liv, fælles hukommelse og litteratur.

The COVID-19 pandemic has reshaped our country, everyday life, and literature. This thesis defines corona literature as works about the pandemic published after the virus reached Denmark. To identify the genre’s defining features, it analyzes a range of texts across forms: Caspar Eric’s Jeg vil ikke tilbage (2020), Louise Juhl Dalsgaard’s I dag skal vi ikke dø (2020), Jesper Wung-Sung’s Der danse ren virus (2020), Frida Hjeresen’s Standby (2021), Coronamonologerne (2020) arranged by Teater Republique, the poem collection on Information’s website, the short-story collection Hvor du er (2020), and Ordskælv’s anthology Luk up for et lukket land (2020). The study uses theories of trauma, illness, and eco-literature to map similarities and differences between corona literature and these established traditions. In trauma literature, as outlined by Michelle Balaev, Kali Tal, and others drawing on Sigmund Freud, the focus is on working through memories of trauma. Because the analyzed texts portray an ongoing crisis, they cannot yet be classified as trauma literature: there is no concluded event to remember. Instead, they reflect on the absence of trauma or on others’ trauma, in line with Judith Butler. Trauma is present, but the label does not yet fit. In illness literature, following Virginia Woolf, Susan Sontag, Peter Stein Larsen, Jens Lohfert Jørgensen, and others, illness, the body, isolation, and the virus take center stage. Corona literature shifts the emphasis to the physical and mental strain caused by the virus and the global crisis. Healthy people can feel unwell, and isolation is both an opportunity and a burden. The body recedes as an active agent, while the virus appears as a powerful force that can both connect and divide. The focus is on the virus’s power rather than the illness itself. Trends from eco-literature appear in debates about blame: with Laura Wright, Timothy Clark, Gregers Andersen, Peter Stein Larsen, and others, nature is portrayed as an active agent that judges humanity for exploiting it. The virus is read as an act of revenge, and with Timothy Morton’s dark ecology, the texts reflect on how humans and nature are entangled. These discussions echo eco-literature but reach beyond climate change. From recurring patterns, the thesis proposes four features as methodological tools: 1) time perspective (before, during, or after the crisis), 2) values attached to the crisis (positive/negative), 3) physical or mental corona-illness, and 4) assignment of guilt. These tools support treating corona literature as a distinct thematic genre that existing categories cannot fully contain. Overall, corona literature gathers different fates, thoughts, and feelings under conditions of isolation. From a post-critical perspective (Rita Felski and Svend Brinkmann), such writing helps readers recognize and make sense of their responses to a world turned upside down. Its future will depend on how literature continues to reflect our changing relationship to the crisis. Corona has left a mark on everyday life, collective memory, and literature.

[Dette resumé er omskrevet med hjælp fra AI baseret på projektets originale resumé]

coronalitteratur ; corona ; tematisk genre ; litteratur ; traumelitteratur ; sygdomslitteratur ; økolitteratur ; skønlitteratur ; caspar eric ; pia juul ; louise alenius ; thomas boberg ; anna bro ; suzanne brøgger ; louise juhl dalsgaard ; estrid dyekjær ; martin ellermann ; sofie riis endahl ; christina hagen ; frida hjeresen ; tine høegh ; klaus høeck ; thomas korsgaard ; madame nielsen ; kristina stoltz ; pia tafdrup ; peter laugesen ; marianne larsen ; morten søndergaard ; dansk ; danmark ; covid-19 ; coronakrisen

Download
Vis denne rapport i AAU Studenterprojekter