AAU Studenterprojekter er ikke tilgængelig fra 15. juni kl. 12.30 til 17. juni kl. 12.30 pga. planlagt systemarbejde. Projekterne kan ikke downloades i perioden.
AAU Studenterprojekter - besøg Aalborg Universitets studenterprojektportal
Et kandidatspeciale fra Aalborg Universitet
Book cover


Den skattemæssige behandling af kryptovaluta: En analyse af regulering, beskatning og retssikkerhedsmæssige udfordringer inden for dansk ret

Oversat titel

The Tax Treatment of Cryptocurrency: An Analysis of Regulation, Taxation and Legal Certainty Challenges under Danish Law

Forfatter

Semester

4. semester

Udgivelsesår

2026

Resumé

Dette speciale undersøger, hvordan kryptovaluta i dag reguleres og beskattes efter dansk ret, hvilke praktiske og retlige udfordringer den praksisbaserede retstilstand skaber, og hvordan udvalgte udenlandske modeller kan bidrage til løsninger. Undersøgelsen bygger på sekundære retskilder, herunder dansk lovgivning, bindende svar, administrativ praksis og domstolsafgørelser, samt en komparativ drøftelse af Portugal og Tyskland. Analysen viser, at der ikke findes særskilt lovgivning for kryptovaluta i Danmark, og at den skattemæssige behandling overvejende er udviklet gennem praksis: Almindelige kryptovalutaer som Bitcoin behandles typisk som formuegoder efter statsskatteloven, hvor gevinster og tab realisationsbeskattes ved afståelse, når aktivet er erhvervet i spekulationsøjemed, mens stablecoins i stedet kvalificeres som finansielle kontrakter og beskattes herefter. Et centralt resultat er, at de gældende regler medfører betydelige klassifikations- og dokumentationsproblemer for skatteydere. Opgørelsen af gevinster og tab er praktisk vanskelig, bl.a. ved anvendelse af aktiv-for-aktiv-metoden og FIFO-princippet, og krydshandler (crypto-to-crypto) udløser afståelsesbeskatning, som kan skabe likviditetsmæssige udfordringer. I den komparative del peger den portugisiske model på, at lovfæstede definitioner, en ejertidsregel og mulighed for udskydelse af beskatning ved krydshandler kan øge forudsigeligheden, mens den tyske model viser, at en realisationsbaseret tilgang kombineret med ejertidsregel og symmetrisk behandling af gevinster og tab kan styrke retssikkerheden. Begge modeller har dog svagheder, bl.a. vilkårlige tidsgrænser og fortsatte dokumentationskrav. Specialet konkluderer, at dansk ret vil have gavn af klarere regulering, herunder lovfæstede definitioner, tydeligere regler for krydshandler, en ensartet opgørelsesmetode og mere symmetrisk behandling af gevinster og tab; disse elementer kan kombineres til en dansk model uden at kopiere udenlandsk ret direkte.

This thesis investigates how cryptocurrency is currently regulated and taxed under Danish law, which practical and legal challenges arise from the predominantly practice-based framework, and how selected foreign models may inform solutions. The study relies on secondary legal sources—Danish legislation, binding tax rulings, administrative practice, and case law—and includes a comparative discussion of Portugal and Germany. The analysis finds that Denmark has no dedicated crypto tax statute and that tax treatment has largely been shaped by practice: mainstream cryptocurrencies such as Bitcoin are generally treated as assets under the State Tax Act, with gains and losses taxed on realization when acquired for speculative purposes, whereas stablecoins are classified and taxed as financial contracts. A key finding is that current rules create significant classification and documentation burdens for taxpayers. Calculating gains and losses is practically complex, notably under the asset-by-asset method and FIFO principle, and crypto-to-crypto trades are treated as disposals that can trigger taxation without corresponding fiat liquidity. In comparison, the Portuguese model suggests that statutory definitions, a holding-period rule, and deferral for crypto-to-crypto transactions can improve predictability, while the German model shows that a realization-based approach, combined with a holding period and symmetrical treatment of gains and losses, may enhance legal certainty. Both models have weaknesses, including arbitrary time limits and persistent documentation challenges. The thesis concludes that Danish law would benefit from clearer regulation, combining statutory definitions, clearer rules for crypto-to-crypto transactions, a uniform calculation method, and more symmetrical treatment of gains and losses, without directly copying foreign systems.

[Dette resumé er genereret med hjælp fra AI direkte fra projektet fuldtekst]