Den seksuelle fortrængning i den socialrealistiske kollektivroman og den moderne udviklingsroman: En analyse af H.C. Branners Legetøj og Klaus Rifbjergs Den kroniske uskyld med udgangspunkt i Freuds psykoanalyse
Oversat titel
Sexual repression within the social realistic collective novel and the modernistic developmental novel
Forfatter
Ishøy, Jeffrey Svend Luz
Semester
1. semester
Uddannelse
Udgivelsesår
2013
Afleveret
2013-05-31
Antal sider
56
Resumé
Specialet undersøger, med afsæt i Freuds psykoanalyse, hvordan seksuel fortrængning fremstilles i den socialrealistiske kollektivroman og den modernistiske udviklingsroman gennem nærlæsninger af H.C. Branners Legetøj (1961) og Klaus Rifbjergs Den kroniske uskyld (1958). Arbejdet indleder med en tilgængelig gennemgang af centrale freudianske begreber (bl.a. fortrængning, det ubevidste og driftens rolle) og analyserer dernæst hver roman med fokus på genre, komposition, stil og tematik, efterfulgt af en sammenfatning og en komparativ konklusion. I Legetøj sættes den enkelte op mod 1930’ernes fremvoksende fascisme og statens kontrol over seksualiteten, som i brannersk optik fører til neurotisk adfærd og forskydninger af drifterne til arbejde og status. I Den kroniske uskyld udspiller fortrængningen sig i et mere individualiseret efterkrigssamfund, hvor familiehierarkier og ungdommens normer hæmmer seksualiteten: Helles forhold til moderen (fru Junkersen) ender i tragedie, og Janus’ ambivalens over for vennen Tore antyder en fortrængt homoseksualitet. Specialets problemstilling spørger, hvordan fortrængningen gestaltes i de to genrer, og om den modernistiske udviklingsroman videreudvikler tendenser fra den socialrealistiske kollektivroman. På basis af de indledende analyser argumenteres der for, at begge værker fremstiller seksuel fortrængning som socialt formet og psykologisk nedbrydende, men at tyngden forskyder sig fra autoritær, kollektiv kontrol til mere internaliserede, intime former for regulering i moderniteten.
This thesis examines, through the lens of Freud’s psychoanalysis, how sexual repression is represented in the social realist collective novel and the modernist bildungsroman by closely reading H.C. Branner’s Legetøj (1961) and Klaus Rifbjerg’s Den kroniske uskyld (1958). It begins with an accessible introduction to key Freudian concepts (including repression, the unconscious, and the drives) and proceeds to analyze each novel in terms of genre, composition, style, and theme, followed by summaries and a comparative conclusion. In Legetøj, the individual is set against the rise of 1930s fascism and the state’s control of sexuality, which in Branner’s logic produces neurotic displacements of desire into work and status. In Den kroniske uskyld, repression unfolds in a more individualized postwar setting, where family hierarchies and youth norms constrain sexuality: Helle’s relationship with her mother (Mrs. Junkersen) ends tragically, and Janus’s conflicted feelings for his friend Tore suggest repressed homosexuality. The research question asks how repression is rendered across the two genres and whether the modernist bildungsroman develops tendencies from the social realist collective novel. Based on the initial analyses, the thesis argues that both works depict sexual repression as socially shaped and psychologically damaging, while the emphasis shifts from authoritarian, collective control to more internalized, intimate forms of regulation in modernity.
[Dette resumé er genereret med hjælp fra AI direkte fra projektet (PDF)]
Emneord