Den rummelige folkeskole

Pedersen, Laila ; Jensen, Tine

4. semester

Psykologi, Kandidat

2008

95

Danmark, ligesom mange andre lande, arbejder for en inklusiv skole – at de fleste børn undervises sammen i almindelige klasser, samtidig med at forskellige behov imødekommes. Denne udvikling drives af to spor: Salamanca-erklæringens mål om uddannelse for alle og et politisk ønske om at nedbringe henvisninger til specialundervisning. Det er dog svært at omsætte inklusion til hverdagspraksis, og begrebet forstås på mange forskellige måder. Som psykologpraktikanter i skolen har vi oplevet disse spændinger på tæt hold. Formålet med afhandlingen er ikke at tilbyde én løsning, men at tydeliggøre, hvordan forskellige forståelser af læring og af inklusion/eksklusion sætter rammerne for den inklusionsindsats, der ønskes i skolen. Vi anvendte en deskriptiv, hermeneutisk tilgang (en fortolkende analyse af teorier og praksis) med udgangspunkt i socialkonstruktivisme og en sociokulturel forståelse af menneskelig udvikling. For at belyse, hvordan det senmoderne samfund påvirker skolen, inddrager vi Anthony Giddens, Ulrich Beck og den danske forsker Dion Sommer. Læringsdelen bygger på Jean Lave og Etienne Wengers teori om situeret læring (at man lærer ved at deltage i reelle praksisfællesskaber). Til inklusion/eksklusion bruger vi Michel Foucaults idéer om magt og normer. Vi præsenterer også resultater fra et studie inspireret af Pierre Bourdieu, som viser social selektion, når elever danner grupper. Afslutningsvis drøfter vi betydningen for psykologers arbejde i praksis med Bourdieus begreber habitus og felt samt Ole Dreier og Donald Schöns teorier om behovet for refleksion i egen praksis. Vi identificerer flere paradokser i det danske skolesystem, som eksisterer side om side i hverdagen – både i forhold til læring og til inklusion/eksklusion. Særligt peger vi på spændingen mellem standardiseret, individuel testning og ambitionen om at inkludere og støtte alle elever i den almindelige undervisning. Individuel testning kan også modarbejde samarbejdende læring i praksisfællesskaber. At få øje på disse paradokser giver et mere realistisk helhedsbillede af inklusion og understreger behovet for løbende refleksion, hvis udviklingen mod en mere inkluderende skole skal lykkes.

Denmark, like many countries, is pursuing inclusive schooling—teaching most children together in mainstream classes while meeting diverse needs. This agenda is shaped by two drivers: the Salamanca Declaration’s goal of education for all and a national aim to reduce referrals to special education. Turning inclusion into everyday practice is difficult, and people mean different things by inclusion. As trainee school psychologists, we observed these tensions firsthand. The thesis does not offer a single solution. Instead, it clarifies how different ideas about learning and about inclusion/exclusion create the conditions that help or hinder inclusion in schools. We used a descriptive, hermeneutic approach (an interpretive analysis of theories and practices), grounded in social constructivism and a sociocultural view of human development. To understand how the late-modern society shapes schooling, we draw on Anthony Giddens, Ulrich Beck, and Danish scholar Dion Sommer. For learning, we use Jean Lave and Etienne Wenger’s theory of situated learning (people learn by participating in real communities of practice). For inclusion/exclusion, we apply Michel Foucault’s ideas about power and norms. We also present results from a study inspired by Pierre Bourdieu that shows social selection when students form groups. Finally, we discuss implications for psychologists’ practice using Bourdieu’s concepts of habitus and field, and the reflective-practice work of Ole Dreier and Donald Schön. We identify several paradoxes in the Danish school system that coexist in everyday practice—across both learning and inclusion/exclusion. Most notably, there is a tension between standardized, individual testing and the aim of including and supporting all learners in mainstream classrooms. Individual testing can also work against collaborative learning in communities of practice. Recognizing these paradoxes offers a more realistic, big-picture understanding of inclusion and highlights the need for ongoing reflective practice if progress toward an inclusive school is to succeed.

[Dette resumé er omskrevet med hjælp fra AI baseret på projektets originale resumé]

rummelig ; folkeskole ; rummelighed ; Læring ; inclusive ; school ; inclusion ; learning

Download Word
Vis denne rapport i AAU Studenterprojekter