AAU Studenterprojekter - besøg Aalborg Universitets studenterprojektportal
Et kandidatspeciale fra Aalborg Universitet
Book cover


Den professionelle lærers møde med genAI

Oversat titel

The professional teacher's meeting with genAI

Forfatter

Semester

4. semester

Udgivelsesår

2025

Resumé

Generativ kunstig intelligens (genAI) er hurtigt blevet en del af gymnasieskolens hverdag og har udløst både forventninger og bekymringer om ansvarlig brug, snyd og dannelse. Denne afhandling undersøger, hvordan gymnasielærere forstår deres professionelle ansvar i mødet med genAI, og om digital opkvalificering kan fungere som værn mod uhensigtsmæssig anvendelse. Med afsæt i teorier om professionalisme og sociologisk nyinstitutionalisme (Logic of Appropriateness) gennemfører studiet et kvalitativt casestudie baseret på 11 interviews med lærere i det danske gymnasiale system, analyseret via kvalitativ deduktiv indholdsanalyse. Analysen identificerer fem centrale temaer for lærernes ansvarsfølelse: genAIs betydning for elevengagement og kognitiv selvbestemmelse; et etisk skel mellem elever og lærere; skadelig mistillid mellem elever og undervisere; et muligt behov for at gentænke formålet med dannelse i gymnasiet; samt fravær af klare, topstyrede retningslinjer og støtte til digital opkvalificering. Studiet peger på, at lokale indsatser i digital dannelse kan dæmpe både bekymring og hype omkring genAI og mediere integrationen i undervisningen. Afslutningsvis fremhæves behovet for øget regeringsstøtte, en revurdering af lærernes ansvar og forebyggelse af pædagogisk moralsk panik gennem målrettet digital opkvalificering.

Generative AI (GenAI) is rapidly becoming part of everyday practice in upper-secondary education and has sparked expectations and concerns about responsible use, cheating, and student formation. This thesis examines how teachers understand their professional responsibility in relation to GenAI and whether digital upskilling can safeguard against inappropriate use. Drawing on theories of professionalism and sociological neo-institutionalism (Logic of Appropriateness), the study uses a qualitative case design based on 11 interviews with teachers in the Danish upper-secondary system, analyzed through qualitative deductive content analysis. The analysis identifies five core themes shaping teachers’ sense of accountability: GenAI’s impact on student engagement and cognitive self-determination; an ethical divide between students and teachers; harmful mistrust between students and staff; a potential need to reimagine the aims of formative education; and a lack of clear, top-down guidelines and support for digital literacy. The study indicates that local digital literacy initiatives can temper both worry and hype around GenAI and help mediate its integration into teaching. It concludes by highlighting the need for stronger government support, a reassessment of teachers’ responsibilities, and preventing pedagogical moral panic through targeted digital upskilling.

[Dette resumé er genereret med hjælp fra AI direkte fra projektet (PDF)]