Den nordiske besættelsesroman: En læsning af Tage Skou-Hansens "De nøgne træer", H. C. Branners "Ingen kender natten" og Sigurd Hoels "Møte ved milepelen"
Forfatter
Mølgaard, Mine
Semester
4. semester
Uddannelse
Udgivelsesår
2008
Antal sider
79
Resumé
Afhandlingen undersøger, hvordan besættelsestiden fremstilles i tre nordiske romaner fra 1947, 1955 og 1957—Sigurd Hoels Møte ved milepelen, H. C. Branners Ingen kender natten og Tage Skou-Hansens De nøgne træer—for at sætte nutidens fornyede interesse for perioden i perspektiv og genvurdere en ofte overset del af 40’ernes og 50’ernes litteratur. Med udgangspunkt i samtidens debat om skyld og ansvar spørges der: hvad kendetegner den nordiske besættelsesroman, og i hvilket omfang er eftertidens billede af perioden som ’halvtredser-agtig’ og konservativ rimeligt? Metodisk kombineres nærlæsninger med psykoanalytiske læsninger inspireret af Freud (især hos Hoel og Branner), eksistentialistiske begreber fra Sartre og Kierkegaard samt fortælleanalyse af jeg-fortællere, suppleret af kontekstlæsninger af forfatternes essays og efterkrigstidens kulturdebat (bl.a. Heretica og den såkaldte kulturkrise). Afhandlingen afsluttes med en komparativ syntese af værkernes fællestræk. Uddraget rummer ikke endelige resultater.
This thesis examines how the German occupation is portrayed in three Nordic novels from 1947, 1955, and 1957—Sigurd Hoel’s Møte ved milepelen, H. C. Branner’s Ingen kender natten, and Tage Skou-Hansen’s De nøgne træer—to place today’s renewed interest in the period in perspective and reassess a frequently neglected body of fiction from the 1940s and 1950s. Framed by postwar debates on guilt and responsibility, it asks what characterizes the Nordic occupation novel and to what extent later views of this literature as “fifties-ish” and conservative are justified. Methodologically, it combines close readings with psychoanalytic interpretations inspired by Freud (especially for Hoel and Branner), existentialist concepts from Sartre and Kierkegaard, and analysis of first-person narration, supplemented by contextual readings of the authors’ essays and the postwar cultural debate (including Heretica and the so-called culture crisis). The study concludes with a comparative synthesis of shared features across the novels. The excerpt does not include final findings.
[Dette resumé er genereret med hjælp fra AI direkte fra projektet fuldtekst]