Den moralske forpligtelse - En filosofisk undring af kulturforskningens sammenspil med moral og erkendelse
Oversat titel
The moral commitment - A philosophical reflection on cultural research and the connection to moral and cognition
Forfatter
Fast, Cecilia Carola Gjørtz
Semester
4. semester
Uddannelse
Udgivelsesår
2018
Afleveret
2018-09-30
Antal sider
62
Resumé
Dette speciale placerer sig i fænomenologiens ontologi og undersøger, hvordan moral og erkendelse hænger sammen i kvalitativ kulturforskning. Med afsæt i en konkret erfaring som den fremmede i Uganda stilles spørgsmålet, om moralsk bevidsthed og selvrefleksion er nødvendige for at kunne genkende og forstå den anden. Gennem en filosofisk analyse, der inddrager Immanuel Kant (erkendelsens grænser og mennesket som mål i sig selv), E.K. Løgstrup (den etiske fordring), Edmund Husserl (fænomenologisk bevidsthed), Hans-Georg Gadamer (fordomme, dialog og forståelse) og Alfred Schutz (den fremmedes position), diskuteres forskerens væren, nærvær i tid og rum samt dialogens betydning. Specialet argumenterer for, at kultur kun kan erkendes gennem et subjekt, og at forskerens møde med den anden derfor må ledsages af en vedvarende moralsk opmærksomhed – både i relationen til de mennesker, der undersøges, og i udformningen af videnskabelige udsagn. Afslutningsvis formuleres tre domme, der sammenfatter nødvendigheden af moral i forskning: den indre moralske bevidsthed, kærligheden til den anden og den moralske erkendelse.
This thesis adopts a phenomenological ontological stance to examine how morality and cognition interrelate in qualitative cultural research. Motivated by the author’s experience of being a stranger during work in Uganda, it asks whether moral awareness and self-reflection are necessary to recognize and understand the other. Through a philosophical inquiry engaging Immanuel Kant (limits of cognition and treating persons as ends), E.K. Løgstrup (the ethical demand), Edmund Husserl (phenomenological consciousness), Hans-Georg Gadamer (prejudices, dialogue, and understanding), and Alfred Schutz (the position of the stranger), the thesis discusses the researcher’s being, presence in time and space, and the role of dialogue. It argues that culture can only be known through a subject and that the researcher’s encounter with the other must therefore be accompanied by sustained moral attentiveness—both toward participants and in the framing of scientific claims. It concludes with three judgments that articulate this necessity: the judgment of an inner moral consciousness, the judgment of love of the other, and the judgment of moral cognition.
[Dette resumé er genereret med hjælp fra AI direkte fra projektet (PDF)]