Den kneblede offentlighed: En undersøgelse af Trykkefrihedsforordningens indvirkning på almuebladet Politievennen

The restrained public sphere: An examination of the 'Legislation of the Freedom of the Press'' impact on Politievennen

Eistrup, Magnus Keil

4. semester

Historie, Kandidat

2021

2021-05-30

81

Ytringsfrihed er central for en levende offentlig debat. I slutningen af 1700-tallet tillod Danmarks autokratiske hersker, Frederik VI, en mere åben diskussion, selv om den formelle frihed som under Johann Friedrich Struensee ikke længere gjaldt. Det skabte en offentlig sfære – det fælles rum, hvor borgere udveksler ideer – der virkede mindre styret af staten. Efterhånden som flere deltog, blev tonen skarpere. Tidsskrifter, blade og flyveblade spredte åben kritik, som gik længere, end Frederik VI kunne acceptere. Som svar indførte regeringen den 27. september 1799 trykkefrihedslovgivningen, en presseordning der skulle genvinde kontrol over en kaotisk litterær offentlighed. Denne afhandling undersøger, hvordan loven ændrede offentligheden, ved at analysere ugebladet Politievennen. Jeg gennemgik alle numre fra 1798 til 1805 og fulgte omtaler af kongehuset, regeringen, politiet og militæret for at se, hvordan indhold og deltagere udviklede sig. Da forskningen er uenig om lovens betydning i begyndelsen af 1800-tallet, bruges fundene fra Politievennen til at nuancere den videnskabelige debat. Analysen viser, at loven tydeligt påvirkede, hvem der talte, hvad der blev nævnt, og måden det blev udtrykt på i Politievennen. Nogle kritiske artikler fandtes stadig, men de kom fra få skribenter. Den brede, kritiske offentlighed blev opløst. Resultaterne tyder på, at flere historikere har vurderet loven for mildt og undervurderet dens præventive, afkølende effekt. Mange deltagere trak sig fra den offentlige debat efter 1799. Selv om den romantiske nationalisme – en kulturel strømning med fokus på national identitet – prægede bladets indhold omkring 1800, peger undersøgelsen på, at det var loven i 1799, der tavsede den kritiske, mangestemmige offentlighed ved 1800-tallets begyndelse.

Freedom of speech is central to a healthy public debate. In the late 1700s, Denmark’s autocratic ruler, Frederik VI, allowed a more open discussion, even though the formal protections seen under Johann Friedrich Struensee were gone. This created a public sphere—the shared space where citizens exchange ideas—that seemed less controlled by the state. As more people joined, the tone grew sharper. Journals, magazines, and flyers spread candid criticism that went further than Frederik VI would accept. In response, the government introduced press freedom legislation on 27 September 1799, a press law used to regain control over what had become a chaotic literary public sphere. This thesis examines how that law changed public life by analyzing the weekly magazine Politievennen. I reviewed all issues from 1798 to 1805 and tracked mentions of the Royal Family, government, police, and military to see how the magazine’s content and contributors evolved. Because scholars disagree about the law’s impact in the early 1800s, findings from Politievennen are used to clarify the academic debate. The analysis shows that the law clearly affected who spoke, what was mentioned, and how it was expressed in Politievennen. Some critical articles remained, but they came from only a few contributors. The wider, critical public sphere dissolved. The results suggest that several historians have treated the law too mildly and underestimated its preventive, chilling effect. Many participants withdrew from public debate after 1799. Although Romantic nationalism—a cultural movement that emphasized national identity—shaped the magazine around 1800, the study indicates that it was the 1799 law that quieted the critical, many-voiced public sphere at the dawn of the nineteenth century.

[Dette resumé er omskrevet med hjælp fra AI baseret på projektets originale resumé]

Download
Vis denne rapport i AAU Studenterprojekter