Den fysiske samtales betydning for socialrådgiverens relationsarbejde: Den fysiske samtales betydning for socialrådgiverens relationsarbejde
Oversat titel
The importance of face-to-face conversations in social workers' relational practice: The importance of face-to-face conversations in social workers’ relational practice
Forfatter
Sørensen, Rikke Terp
Semester
7. semester
Udgivelsesår
2026
Afleveret
2026-01-02
Resumé
Dette bachelorprojekt undersøger, hvorfor fysiske møder er vigtige i socialt arbejde, og hvordan færre personlige samtaler kan påvirke socialrådgiveres relationsarbejde og faglige vurderinger. Fokus er på borgere, der modtager aktivitetsparate kontanthjælpsydelser, og som har komplekse sociale og sundhedsmæssige problemer ud over arbejdsløshed. Projektet tager udgangspunkt i nyere ændringer i dansk beskæftigelsespolitik, hvor der lægges vægt på større fleksibilitet og færre obligatoriske fysiske møder mellem socialrådgivere og borgere. Undersøgelsen er kvalitativ og inspireret af en hermeneutisk tilgang, som har til formål at opnå en dybere forståelse af socialrådgivernes oplevelser og fortolkninger af deres praksis. Det empiriske materiale består af semistrukturerede interviews med socialrådgivere ansat i beskæftigelsesområdet. Interviewene belyser, hvordan fysiske møder bidrager til at opbygge relationer, opdage ændringer i borgernes livssituation og sikre en helhedsorienteret og rettidig indsats. Analysen bygger på Eide og Eides kommunikationsteori, Michael Lipskys teori om street level bureaucracy samt Axel Honneths anerkendelsesteori. Disse teorier bruges til at undersøge, hvordan ikke-verbal kommunikation, faglig skøn og anerkendelse spiller en central rolle i mødet mellem socialrådgivere og borgere. Resultaterne peger på, at fysiske møder giver socialrådgivere mulighed for at observere ikke-verbale signaler som fremtoning, kropssprog og følelsesmæssig tilstand, som ofte er afgørende for at identificere sårbarhed, psykisk mistrivsel eller begyndende sociale problemer. Sådanne observationer er ofte svære eller umulige at opfange via telefonsamtaler. Samlet set viser projektet, at fysiske møder fortsat er et centralt fagligt redskab i arbejdet med aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere med komplekse udfordringer. På trods af øget fleksibilitet med de nye beskæftigelsespolitiske reformer tyder resultaterne på, at mindre ansigt-til-ansigt kontakt kan begrænse socialrådgivernes mulighed for at foretage helhedsorienterede vurderinger og opbygge tillidsfulde relationer. Undersøgelsen understreger derfor betydningen af at bevare fysiske møder som en vigtig del af socialt arbejde.
This bachelor thesis investigates why in-person meetings are important in social work, and how fewer face-to-face encounters may affect social workers’ relational work and professional assessments. The focus is on recipients of activity-ready social assistance who face complex social and health-related challenges beyond unemployment. The study is placed in the context of recent changes in Danish employment policy, which emphasize greater flexibility and fewer mandatory physical meetings between social workers and citizens. The thesis uses a qualitative research design inspired by a hermeneutic approach, aiming to gain an in-depth understanding of social workers’ experiences and interpretations of their everyday practice. Empirical data consists of semi-structured interviews with social workers employed in the employment sector. The interviews explore how physical meetings help build relationships, detect changes in citizens’ life situations, and support holistic and timely interventions. The analysis draws on Eide and Eide’s communication theory, Michael Lipsky’s theory of street level bureaucracy, and Axel Honneth’s theory of recognition. These perspectives are used to examine how non-verbal communication, professional discretion, and recognition play a key role in interactions between social workers and citizens. The findings indicate that physical meetings allow social workers to observe non-verbal cues such as appearance, body language, and emotional state, which are often essential for identifying vulnerability, mental distress, or emerging social problems. Such observations are often difficult or impossible to access through telephone-based communication. Overall, the thesis shows that physical meetings remain a crucial professional tool in social work with activity-ready social assistance recipients facing complex challenges. Despite the increased flexibility introduced by recent employment policy reforms, the findings suggest that reduced face-to-face contact may limit social workers’ ability to carry out holistic assessments and build trusting relationships. The study therefore emphasizes the importance of maintaining physical meetings as a vital element of social work practice.
[Dette resumé er omskrevet med hjælp fra AI baseret på projektets originale resumé]