AAU Studenterprojekter - besøg Aalborg Universitets studenterprojektportal
Et kandidatspeciale fra Aalborg Universitet
Book cover


Den frie aborts startskud - En kritisk diskursanalyse af den første danske svangerskabslov fra 1937

Oversat titel

The First step to Free abortion - A Critical Discourse Analysis of the First Danish abortion law of 1937

Forfatter

Semester

4. semester

Uddannelse

Udgivelsesår

2020

Afleveret

Antal sider

79

Resumé

Specialet undersøger den officielle politiske diskurs om den første danske svangerskabslov fra 1937, der indførte mulighed for abort under særlige omstændigheder i et retssystem, hvor abort hidtil havde været strafbart. Med Norman Faircloughs kritiske diskursanalyse som teoretisk og metodisk ramme analyseres svangerskabskommissionens betænkning og bilag, folketingsdebatterne i 1936 samt den endelige lovtekst. Formålet er at belyse, hvordan samtidens opfattelser af kvinders selvbestemmelse over egen krop over for hensynet til samfundets interesser prægede begrundelserne for at lovgive, udformningen af strafferammer og fastlæggelsen af indikationer for tilladt abort. Analysen peger på en klar ideologisk skillelinje mellem de politiske fløje i det meste af debatten, men også på felter med konsensus, særligt omkring de etiske og eugeniske indikationer, mens den medicinske indikation udløste uenighed om udformningen. Samlet viser studiet, at hensynet til samfundet ofte blev vægtet højere end kvinders ret til at bestemme over egen krop, i tråd med tidens forestilling om et stærkt samfund.

The thesis examines the official political discourse surrounding Denmark’s first abortion law of 1937, which permitted abortion under special circumstances in a legal context where abortion had previously been criminalized. Using Norman Fairclough’s critical discourse analysis as the theoretical and methodological framework, it analyzes the Pregnancy Commission’s report and appendices, the 1936 parliamentary debates, and the final legal text. The aim is to show how contemporary views of women’s bodily autonomy versus society’s interests shaped the rationale for legislating, the design of penal provisions, and the definition of indications for lawful abortion. The analysis identifies a clear ideological divide between political wings across much of the debate, alongside areas of consensus—particularly on ethical and eugenic indications—while the medical indication prompted disagreement over its formulation. Overall, the study indicates that societal interests were often prioritized over women’s right to decide over their own bodies, reflecting the period’s emphasis on a strong society.

[Dette resumé er genereret med hjælp fra AI direkte fra projektet (PDF)]