Den første måned, der fulgtes jeg med 17 forskellige: Læringsprocesser i et praksisfællesskab ved specialuddannelsen i anæstesiologisk sygepleje
Oversat titel
The first month, I followed 17 different individuals: Learning processes in a community of practice during the specialized training in anesthesiology nursing
Forfatter
Søndergaard, Karen Thorndahl
Semester
4. semester
Udgivelsesår
2024
Afleveret
2024-12-18
Antal sider
48
Resumé
Projektet undersøger professionsdidaktik i specialuddannelsen i anæstesiologisk sygepleje, hvor læring i klinikken primært bygger på mesterlære. På grund af afdelingens organisering følger kursister mange forskellige kliniske vejledere og kollegaer og skal derfor opbygge mange relationer. Flere kursister oplever, at dette gør læringen vanskelig. Hovedspørgsmålet er: Hvordan kan jeg som uddannelsesansvarlig anæstesisygeplejerske styrke kursisternes læringsproces i afdelingens praksisfællesskab under de givne rammer? Delspørgsmålene handler om, hvilke udfordringer kursisterne oplever, og hvordan eksisterende ressourcer og redskaber kan synliggøres og bruges til at styrke læring. Metode: et kvalitativt interviewstudie med semistrukturerede interviews af nuværende kursister. Tilgangen er fænomenologisk for at forstå kursisternes oplevede hverdag, og analysen er inspireret af et hermeneutisk (fortolkende) perspektiv. En meningskondensering af interviewene gav 57 kategorier, som blev samlet i fem overordnede temaer. Begreber fra Etienne Wengers teori om praksisfællesskaber og fra Klaus Nielsen og Steinar Kvales teori om praktikkens læringslandskab bruges i analysen. Fund: Kursisterne beskriver bl.a. forvirring, sårbarhed, nervøsitet, at føle sig ramt, at miste fokus, kaos, uens forventninger og irritation. De nævner dårlig stemning på operationsstuen og belæring frem for refleksion. Det er krævende at skabe mange relationer som ny i afdelingen. Forudindtagede forventninger til samarbejdet kan føre til ureflekteret imitation. Eksisterende ressourcer i anæstesiafdelingen omfatter bl.a. ABCED, kompetencekort, forventningsafstemning, arbejdsplaner og kursistcafeer. Mulige tiltag for den uddannelsesansvarlige er at bruge introduktionsundervisningen til at forberede kursisterne på følelsesmæssige reaktioner; introducere og aktivere de eksisterende redskaber; planlægge opstarten, så kursister følger så få erfarne kollegaer som muligt; være sparringspartner for kollegaer i at fremme refleksion i klinisk praksis; samt støtte det eksisterende praksisfællesskab og sikre fortsat opbakning til kursistcafeerne.
This project examines professional didactics in the specialist education of anesthesia nurses, where clinical learning largely follows an apprenticeship model. Because of the department’s organization, trainees rotate among many clinical supervisors and colleagues and must build multiple relationships. Several trainees report that learning from many different experienced colleagues is challenging. The main question is: How can I, as the education-responsible anesthesia nurse, strengthen trainees’ learning processes within the department’s community of practice under the given organizational conditions? The sub-questions address which challenges trainees experience and how existing resources and tools can be made visible and used to support learning. Method: a qualitative interview study using semi-structured interviews with current trainees. A phenomenological approach was used to understand trainees’ lived experiences, and the analysis drew on a hermeneutic (interpretive) perspective. Meaning condensation of the interviews produced 57 categories, which were grouped into five overarching themes. Concepts from Etienne Wenger’s Communities of Practice and from Klaus Nielsen and Steinar Kvale’s Learning Landscape of Practice informed the analysis. Findings: Trainees describe confusion, vulnerability, nervousness, feeling targeted, loss of focus, chaos, mismatched expectations, and irritation. They mention poor atmosphere in the operating room and instruction that replaces reflection. Forming many relationships as a newcomer is demanding. Preconceived expectations about how collaboration should work can lead to unreflective imitation. Existing resources in the anesthesia department include ABCED, competence cards, expectation alignment, work schedules, and trainee cafés. Potential actions for the education-responsible nurse include using introductory teaching to prepare trainees for emotional reactions; introducing and activating existing tools; planning the start so trainees follow as few experienced colleagues as possible; partnering with colleagues to promote reflection in clinical practice; and supporting the existing community of practice and the continued operation of the trainee cafés.
[Dette resumé er omskrevet med hjælp fra AI baseret på projektets originale resumé]
Emneord