Den eksistentielle exces i menneskets interobjektivitet: En idehistorisk kritik af objektorienteret ontologi og dens antropocæne narrativ
Oversat titel
The Existential Excess of Human Interobjectivity: A Historical Critique of Object-Oriented Ontology and Its Narrative In the Anthropocene
Forfatter
Jensen, Malthe Høy
Semester
4. semester
Uddannelse
Udgivelsesår
2019
Afleveret
2019-06-03
Antal sider
80
Resumé
Specialet undersøger, hvordan Graham Harmans objektorienterede ontologi (OOO) præger nymaterialistisk tænkning i den antropocæne tidsalder, og hvad denne flade ontologis fortælling betyder for menneskets ansvar og selvforståelse. Med Andrew Coles idehistoriske læsninger som hovedspor analyseres overgangen fra Kant til Hegel for at afklare, under hvilke metafysiske betingelser objektrelationer begrebsliggøres, og hvordan kategori for relation, forskellen mellem at tænke og at erkende et objekt samt den uundgåelige antropomorfisering gør “verden-i-sig-selv” kompatibel med menneskelig tænkning. I forlængelse heraf argumenteres der for, at Hegels dialektik både synliggør objekters rolle i intersubjektivitet og etablerer kritisk teoris grundelementer. Specialet sætter denne idehistoriske kritik op imod OOO’s antropos-udjævnende flat ontologi og diskuterer to nærværsspor – en non-moderniserende og en afmoderniserende tradition – for at kalibrere subjektets placering i objekters sociale agens. Gennem et illustrativt eksempel med mobilbaseret levering i det illegale danske stofmarked vises, hvordan en ontologisk ligestilling af teknologiske enheder og subjekter kan tilsløre de eksistentielle implikationer af den handlende person og dermed risikere at de-historisere objekter og nedtone menneskeligt ansvar. Specialet konkluderer, at OOO kan være original i sin metafysiske forudgribelse af antropocæne problemer, men at forskning og politik, der favoriserer flade ontologier, risikerer at svække ansvarlighed; en udvidet, genopdaget forståelse af menneskelig tænkning som kritisk metode er nødvendig for at forstå, hvordan menneskelig adfærd er integreret i det antropocæne.
This thesis examines how Graham Harman’s object-oriented ontology (OOO) shapes new materialist thinking in the Anthropocene and what a flat-ontological narrative implies for human responsibility and self-understanding. Guided by Andrew Cole’s intellectual-historical readings, it analyzes the shift from Kant to Hegel to clarify the metaphysical conditions under which object relations are conceptualized, arguing that relation as a category, the difference between thinking and knowing an object, and the unavoidable anthropomorphizing of relations make the “world-in-itself” compatible with human thought. Building on this, it contends that Hegel’s dialectic both reveals objects’ role in intersubjectivity and establishes the basic elements of critical theory. The thesis contrasts this intellectual history with OOO’s anthropocentrism-leveling flat ontology and weighs two notions of presence—the non-modernizing and the unmodernizing traditions—to recalibrate the subject’s place in objects’ social agency. An illustrative example of mobile delivery dealing in Denmark’s illegal drug market shows how ontologically equating technological devices with subjects can obscure the existential implications of agency and risk de-historicizing objects and downplaying human responsibility. It concludes that while OOO offers original metaphysical anticipation of Anthropocene problems, research and policy that privilege flat ontologies risk weakening accountability; expanding and rediscovering human thinking as a critical method is necessary to understand how human behavior is integrated into the Anthropocene.
[Dette resumé er genereret med hjælp fra AI direkte fra projektet (PDF)]
Emneord