Den digitale arbejdspraksis: Et casestudie om erfaringer fra landmændenes brug af digitale værktøjer
Oversat titel
The digital work practice – A case study of farmers use of digital tools
Forfatter
Knudsen, Katrine Østergaard
Semester
4. semester
Udgivelsesår
2017
Antal sider
70
Abstract
Specialet undersøger, hvordan landmænd bruger digitale værktøjer, især beslutningsstøtteværktøjer (Decision Support Tools, DST) – software, der giver adgang til information og hjælper med registrering af data, så man kan planlægge og træffe valg – til at forbedre arbejdsgange og beslutninger. Formålet er at forstå den nuværende brug, så landmænd kan støttes bedst muligt. Med udgangspunkt i Human–Computer Interaction (HCI), altså studiet af samspillet mellem mennesker og teknologi, gennemføres et kvalitativt casestudie med fokus på to brugergrupper: landbrugsassistenter og erfarne operatører. Datagrundlaget er 11 individuelle interviews. Analysen bygger på Activity Theory og trækker på Engeströms model af aktivitetssystemer samt Kaptelinin & Nardis beskrivelse af aktivitetsstrukturer for at beskrive, hvordan og hvorfor digitale værktøjer bruges. Resultaterne viser, hvad der kendetegner landmændenes digitale praksis. Landbrugsassistenter er primært motiveret af at spare tid og gøre arbejdsgange enklere. Erfarne operatører er motiveret af mere effektive processer og efterlevelse af lovkrav. De digitale arbejdspraksisser påvirkes også af ydre forhold: forskellige holdninger til digitalt samarbejde, hvem der har adgang til bestemte værktøjer, samt både formelle og uformelle regler og regulativer. På den baggrund diskuteres, hvordan brugen af digitale værktøjer i landbruget kan udvikles, hvilken betydning forskellige motivationstyper har, og hvilke spændinger der kan opstå, når de to brugergrupper samarbejder digitalt.
This thesis examines how farmers use digital tools, especially Decision Support Tools (DSTs)—software that provides access to information and helps record data so users can plan and make choices—to improve their work processes and decisions. The aim is to understand current use so farmers can be better supported. Using a Human–Computer Interaction approach (the study of how people and technology interact), the project is a qualitative case study focused on two user groups: agricultural assistants and experienced operators. Data come from 11 individual interviews. The analysis is framed by Activity Theory, drawing on Engeström’s model of activity systems and Kaptelinin & Nardi’s description of activity structures, to describe how and why digital tools are used. Findings show what characterizes farmers’ digital practices. Agricultural assistants are mainly motivated by saving time and simplifying workflows. Experienced operators are motivated by making work more efficient and complying with legal requirements. Digital work practices are also shaped by external factors: differing attitudes toward digital collaboration, who has access to use specific tools, and both formal and informal rules and regulations. Based on these insights, the thesis discusses how the use of digital tools in farming can be developed, how different types of motivation matter, and what tensions can arise when the two user groups collaborate in digital environments.
[Dette resumé er genereret ved hjælp af AI]
Emneord