De (u)synlige fællesskaber: En komparativ undersøgelse af fællesskabsforståelser i Parallelsamfundsloven og hos beboere med minoritetsetnisk baggrund
Oversat titel
The (in)visible communities: A comparative study af different understandings of community in the "Parallelsamfundsloven" and among residents with ethnic minority background
Forfattere
Polke-Kaliebe, Anna ; Kjær-Madsen, Isabella Trane
Semester
4. semester
Uddannelse
Udgivelsesår
2026
Afleveret
2026-05-29
Resumé
Specialet undersøger spændingen mellem den dominerende politiske forståelse af minoritetsetniske beboere i udsatte almene boligområder og beboernes egne erfaringer med hverdagsfællesskaber. Med udgangspunkt i Parallelsamfundsloven fra 2018 og aftalen Ét Danmark uden parallelsamfund – ingen ghettoer i 2030 analyserer studiet, hvordan staten definerer det “rigtige” fællesskab, og hvordan dette ideal står i forhold til beboernes oplevelse af meningsfulde sociale relationer. Undersøgelsen er todelt: en diskursanalyse af den politiske aftale og en kvalitativ interviewundersøgelse med beboere i det almene boligområde Elleparken i Valby. Teoretisk trækker specialet på Robert Putnams begreber om bonding og bridging social kapital, Zygmunt Baumans skelnen mellem etiske og æstetiske fællesskaber samt Loïc Wacquants teori om territorielt stigma. Analysen viser, at den politiske diskurs i høj grad fremstiller strukturelle og socioøkonomiske problemer som et kulturelt spørgsmål knyttet til en minoritetsetnisk “modkultur”. I den optik bliver bridging social kapital instrumentaliseret som et etnocentrisk assimilationsredskab, mens beboernes egne nære netværk nedvurderes og betegnes som isolerede parallelsamfund. Interviewene peger derimod på, at beboernes oplevede isolation ikke er et frivilligt kulturelt valg, men et resultat af strukturelle forhold, og at deres lokale fællesskaber har konkret betydning i hverdagen. Konklusionen er, at parallelsamfundsdiskursen, idealet om socialt miks og et snævert assimilationsfokus skaber blinde vinkler for de fællesskaber, der allerede eksisterer i områderne, og som ikke anerkendes som lige så gyldige og værdifulde som de politisk efterspurgte blandede fællesskaber.
This thesis explores the gap between the dominant political framing of minority ethnic residents in disadvantaged social housing areas and residents’ own experiences of everyday community life. Drawing on the 2018 policy agreement One Denmark without Parallel Societies – No Ghettos in 2030, it examines how the state defines the “good” community and how this ideal compares to residents’ perceptions of meaningful social relations. The research design combines a discourse analysis of the policy agreement with a qualitative interview study among residents in the social housing neighborhood of Elleparken in Valby. The theoretical framework mobilizes Robert Putnam’s concepts of bonding and bridging social capital, Zygmunt Bauman’s distinction between ethical and aesthetic communities, and Loïc Wacquant’s theory of territorial stigmatization. The analysis finds that the dominant political discourse reframes structural and socio-economic challenges as a cultural problem tied to a minority “counterculture.” In this logic, bridging social capital is instrumentalized as an ethnocentric tool of assimilation, while residents’ meaningful local networks are devalued and labeled as isolated parallel societies. In contrast, the interviews indicate that residents do not experience isolation as a voluntary cultural choice but as a structural condition, and that their local communities matter in everyday life. The thesis concludes that the parallel society discourse, the ideal of social mixing, and the system’s narrow focus on assimilation create blind spots toward existing communities, which are not recognized as equally valid and valuable as the politically mandated mixed communities.
[Dette resumé er genereret med hjælp fra AI direkte fra projektet fuldtekst]
Emneord